Kommune går mod strømmen: Her må der ryges i arbejdstiden
Arbejdstiden i Thisted Kommune skal være røgfri, indendørs og udendørs - og på og udenfor matriklen - men ingen regel uden undtagelser
Opdateret kl. 14:14
THISTED: Medarbejderne i Thisted Kommune skal skodde smøgerne, slukke e-cigaretterne og gemme snusdåsen væk i de timer, de er på arbejde.
Det er konsekvensen af "Rammer for røgfri arbejdstid i Thisted Kommune", som udstikker retningslinjerne for, hvordan røgtågerne skal lette på de kommunale arbejdspladser. Målet er, at "al arbejdstid i Thisted kommune er røgfri, indendørs og udendørs, på og udenfor matriklen. Arbejdstid regnes fra man møder til man går hjem", fremgår det af et af punkterne.
Men der bliver en undtagelse, siger borgmester Niels Jørgen Pedersen (V), og den vil gælde for de medarbejdere, som tager en arbejdsdag hjemme på deres egen matrikel.
- Det vil nok være at gå for vidt, hvis vi vil sætte rammer for rygning i eget hjem i de tilfælde, hvor en medarbejder arbejder hjemmefra, siger borgmesteren.
I denne uge har kommunens økonomiudvalg forholdt sig til rammerne for den kommende røgfrie, kommunale arbejdstid, og i november er det op til kommunalbestyrelsen at tage endelig stilling til, hvordan kommunens medarbejdere må - eller rettere - ikke må ryge i arbejdstiden.
Økonomiudvalgets holdning er klar, forklarer borgmester Niels Jørgen Pedersen (V).
- I dag er der færre rygere end tidligere, men vi ved, at rygning er skadelig og det skal der gøres noget ved, siger borgmesteren med tanke for det sundhedsmæssige formål med rammerne for den røgfri arbejdstid. De skal medvirke til at fremme medarbejdernes sundhed og støtte medarbejdere, som ønsker at kvitte tobakken, men også styrke kommunens image som en ansvarlig arbejdsplads, der tager vare på medarbejdernes sundhed og arbejdsmiljø.
Men ingen regel uden undtagelser, siger borgmesteren.
- Vi har lavet en tilføjelser til rammerne for røgfri arbejdstid. Den gælder formuleringen om røgfri arbejdstid udenfor matriklen. Den vil ikke omfatte medarbejdere, som arbejder hjemmefra. Vi de ryge i deres eget hjem, så skal vi ikke blande os i det, siger borgmesteren.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.