Kreativiteten tog en ny retning: Portrætter til hele verden

Kay Holm har specialiseret sig i at skildreansigter med en personlig tilgang - og opgaverne kommer fra hele verden

De portrætterede ved aldrig, hvad der venter. Ingen har endnu sagt nej tak, selv om der nogle gange skal sluges en kamel, før de kan se sig selv i billedet. Og opgaverne? De kommer via mund til øre. Så jeg er fri for at reklamere, siger Thy-kunstneren Kay Holm.
De portrætterede ved aldrig, hvad der venter. Ingen har endnu sagt nej tak, selv om der nogle gange skal sluges en kamel, før de kan se sig selv i billedet. Og opgaverne? De kommer via mund til øre. Så jeg er fri for at reklamere, siger Thy-kunstneren Kay Holm. Privatfoto: Kay Holm

SYDTHY: Som designer, art director og bureaudirektør har Kay Holm sat sit præg på reklamer, film, grafisk design og emballager for nogle af Danmarks største virksomheder. Nu har han specialiseret sig i at skildre ansigter med en personlig tilgang.

- Opgaverne kommer fra hele verden, men også fra lige rundt om hjørnet, siger Kay Holm, der har sit atelier på Draget i Sydthy.

Hans billeder hænger mange steder i verden. Singapore, Auckland, London, Sidney og København. Med sine oliemalerier fanger Kay Holm personligheden i det ansigt, han skildrer med en helt personlig tilgang.  Ideen er, at billedet i komposition og farvesammensætning skal fange mennesket bagved.

- Med mulighederne på Whatsapp, Facetime, Skype og internettet i øvrigt er det let at skabe kontakt og få den nødvendige viden og billedmæssige baggrund, uanset hvor den person, der skal males, befinder sig, siger Kay Holm, som nu og da også får et besøg på atelier af de peersoner, han portrætterer.

Kay Holm har malet oliemalerier fra Auckland og Singapore til lige om hjørnet i Thy. Kay Holm

 - Så får vi en god snak om, hvem de er - og vi tager også nogle fotos, jeg kan blive inspireret af.  Jeg vil gerne male ind bag personen og vise, hvad der rører sig. Når billedet skal afsløres, er det derfor lige så spændende for mig som for den portrætterede. Jeg har nogle gange ingen ide om, hvordan det vil blive modtaget – jeg maler mine motiver, som jeg opfatter dem, ikke som jeg ser dem, siger Kay Holm.

Han har malet i en årrække og også præsteret stærke, meget fotografiske gengivelser af motiverne. Mange af billederne bliver til i fritidshuset i Draget, som ikke mindst i sommerhalvåret er det foretrukne hjem og arbejdssted.

- Det er mere spændende at tilføre sin egen dimension. Og det er naturligvis ekstra spændende, når de portrætterede aldrig ved, hvad der venter. Ingen har endnu sagt nej tak, selv om der nogle gange skal sluges en kamel, før de kan se sig selv i billedet. Og opgaverne? De kommer via mund til øre. Så jeg er fri for at reklamere.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden