Oversvømmelser

Krisen er afblæst: Vandet falder støt i sø

Lillejuleaften stod vandet højt i Tingstrup Sø - siden er det faldet med 25 centimeter - og søen er skrumpet

Lige nu lukkes mere vand ud, end der løb til søen.Foto: Bo Lehm
Lige nu lukkes mere vand ud, end der løb til søen.Foto: Bo Lehm

Opdateret kl. 15:41

THISTED: - Vandstanden nærmer sig det mere normale, men vi arbejder stadig på at lukke mest muligt vand ud af søen, så længe det er tørvejr og vandstanden i fjorden er lav.

Det siger drifts- og anlægschef Ejgil Haurum, Thisted Kommune, om situationen på de oversvømmede arealer omkring Tingstrup Sø. Her stod vandet bag dæmningen ud mod Over Engen lillejuleaftens dag så højt, at kommunen i samarbejde med Nordjyllands Beredskab og Beredskabsstyrelsen Nordjylland besluttede at forhøje dæmningen med sandsække og watertubes for at forebygge, at vandet løb over dæmningen med risiko for at oversvømme dele at Thisteds midtby.

Sandsække og wartertubes ligger endnu på toppe af dæmningen. Foto: Bo Lehm Bo Lehm

Siden vandet 23. december stod kritisk højt, er vandstanden faldet 25 centimeter - og omfanget af søen bag er blevet mindre.

- Hver tredje time tjekker vi vandstanden, så vi er klar, hvis situationen ændrer sig. Dæmningen kan forhøjes med sandsække, og både pumper og slanger er i beredskab en tid endnu. Og sandsækkene bliver liggende til ind i det nye år, siger Ejgil Haurum.

En ubekendt faktorer lige nu er, hvor meget vand der endnu er tilbage i området ud til Skinnerup og Baun, det bagland, der leder vand til området bag dæmningen. Vandet ledes gennem et stem til åen gennem Thisted midtby.

Vandstanden bag dæmningen er faldet med 25 centimeter siden lillejuleaftensdag, da vandet stod højest. Foto: Bo Lehm Bo Lehm

- Vi ved heller ikke, hvor mange drænudløb, som stadig står under vand. Når vandstanden i søen bliver lavere, vil drænene lukke vand ud med en forsinket effekt på fire måske fem dage, siger Ejgil Haurum og tilføjer, at de seneste dage har givet nogle erfaringer i, hvordan afledningen af vand fra området bag dæmningen skal styres fremover.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden