Kunstnere på Hannæs har dannet Kunstriget

Fællesskab for otte kunstnere og fire gallerier i Frøstrup og Vesløs

Syv af de otte medlemmer af Kunstriget. Fra venstre Natalia Dolgova, Helle Lindsman, Pernille Bjarnhof Storm, Karen Sennefelder, Carsten Krog Pedersen, Jens Frimer, Henrik Kramer Westergaard med hunden Alba - der optræder som er stand in for den fraværende Inge-Marie Fruelund. Foto: Carsten Krog Pedersen

Syv af de otte medlemmer af Kunstriget. Fra venstre Natalia Dolgova, Helle Lindsman, Pernille Bjarnhof Storm, Karen Sennefelder, Carsten Krog Pedersen, Jens Frimer, Henrik Kramer Westergaard med hunden Alba - der optræder som er stand in for den fraværende Inge-Marie Fruelund. Foto: Carsten Krog Pedersen

HANNÆS:- Det er sjovt at have fået nogle legekammerater. Vi er forskellige, og vi laver forskellige ting. Men vi kan inspirere hinanden.

Det fortæller Pernille Bjarnhof Storm fra Vesløs, et af otte medlemmer af en sammenslutning af lokale kunstnere på Hannæs - der tillige er et fællesskab for de gallerier, som fire af de otte kunstnere driver.

Faktisk blev fællesskabet dannet allerede for et år siden, hvor de også fandt på det royalt klingende navn: Kunstriget. Men ellers skete der på grund af coronaen ikke så meget i 2020.

Nu har kunstnerne planlagt åbning skærtorsdag, 1. april - naturligvis med overholdelse af alle restriktioner. Og til lejligheden er der fremstillet eksemplarer af et tredimensionelt logo, også med en vist kongeligt tilsnit. Det er firkantede træsøjler med sort og gylden bemaling og en kronelignede udskæring i toppen. Søjlerne kommer op at stå foran de fire udstillingssteder i Vesløs, Frøstrup, Vesten Bjerget og på Kæret.

De firkantede, sort-gyldne logosøjler under fremstilling. Foto: Carsten Krog Pedersen

De firkantede, sort-gyldne logosøjler under fremstilling. Foto: Carsten Krog Pedersen

- Det passer fint med de firkantede søjler, for hvis man kigger på kortet, ligger de fire gallerier i en firkant, fortæller Pernille Bjarnhof Storm, der har Ikoneriet i Vesløs.

Her udstiller hun selv og to andre medlemmer af Kunstriget: Henrik Kramer Westergaard og Karen Sennefelder.

Henrik Kramer Westergaar har selv sin ”Art Farm” ved Bjerget, hvor han udstiller sammen med Frodo Mikkelsen. I Galleri Billedsprog i Frøstrup udstiller Carsten Krog Pedersen egne fotos og fotos af Rikke Kirk og Ken Benning.

Endelig udstiller Natalia Dalgova egne værker i sit galleri, Bird Heaven på Kærup Holme.

Kunstriget

Kunstnerfællesskabet Kunstriget tæller otte kunstnere og fire gallerier, der alle har åbent kl. 11-15 fra skærtorsdag, 1. april:

Galleri Billedsprog, Søndergade 22, Frøstrup.

KramerWestergaardArtFarm, Skadhaugevej 15, V. Bjerget, Frøstrup.

Bird Heaven, Fjordvej 19, Kærup Holme, Frøstrup.

Galleri Ikoneriet, Tømmerbyvej 187, Vesløs.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.