Kvinde snittede 62-årig mand i siden med en kniv
Det var formentlig et skænderi, der udløste knivstikkeri
Opdateret 08. august 2019 kl. 10:31
SNEDSTED: En 62-årig mand blev onsdag eftermiddag skåret i siden med en kniv af en 50-årig kvinde.
Det oplyser vagtchef Simon Skelkjær, Midt- og Vestjyllands Politi.
Knivstikkeriet fandt sted omkring klokken 16.30 på en adresse i Snedsted i Thy.
Da politiet kom frem til stedet, blev den 50-årige kvinde anholdt tæt ved adressen, fortæller vagtchefen.
Kvinden og manden kender hinanden, og det er formentlig et skænderi, der førte til, at manden blev snittet i siden.
Den 62-årige var ikke i livsfare, men er efterfølgende blevet syet.
Kvinden er sigtet for grov vold, og i løbet af torsdagen vil der blive taget stilling til, om hun eventuelt skal fremstilles i et grundlovsforhør.
Midt- og Vestjyllands Politi oplyser torsdag formiddag, at kvinden ikke fremstilles i grundlovsforhør.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.