Ildebrand

Landmand til tjek for røgforgiftning efter ildebrand

Forsøgte selv at slukke ild i garage

Arkivfoto: Martin Damgård
Arkivfoto: Martin Damgård

SØNDERHÅ: En landmand måtte søndag en tur på sygehuset til tjek for mulig røgforgiftning efter en ildebrand i Thy.

Det var på Knattrupvej ved Sønderhå, og alarmen lød klokken 18.07.

Landmanden havde selv forsøgt at slukke ildebrand, som opstod i en garage, fortæller indsatsleder Mogens Hansen, Nordjyllands Beredskab.

- En halv time forinden havde han tændt op i et fyr, der stod i garagen. Så ilden er formentlig opstået i forbindelse med det. Garagen var helt overtændt, da vi ankom, fortæller Mogens Hansen.

Brandfolkenes indsats koncentrerede sig især om at redde stuehuset på ejendommen.

- Ilden havde fået lidt fart i stuehuset, men det bliver reddet, lød det fra indsatslederen ved 19-tiden.

Her var der styr på ildebranden, og brandfolkene var begyndt at pille tagplader af garagen for at kunne helt ind og efterslukke.

Hustruen på ejendommen var også hjemme, da branden opstod. Hun kom ikke noget til, og der var heller ikke fare for andre mennesker eller dyr.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden