Lastbil endte i rabatten
Brand og redning blev tilkaldt, da olien løb ud
HURUP: Af uvisse årsager kom en lastbil fra firmaet Anders Hilding i Hurup til at ende i grøften på Ny Refsvej i Hurup onsdag aften ved 23-tiden. Lokalpolitiet i Thisted kunne fortælle, at brand og redning blev tilkaldt, da der løb lidt olie ud på vejen, men at der ikke var sket nogen personskade. - Vejrabatten er dog gået noget i stykker, så kommunen er blevet kontaktet, sagde Søren Ribens fra lokalpolitiet.