Lastbil påkørte betonbro
Kranen blev rykket af ladet, da en lastbil kom for tæt på en bro
Opdateret kl. 21:04
SNEDSTED: Det gik ikke helt godt, da en lastbil fredag ved 15-tiden på Stenbjergvej skulle passere broen under Tøvlingvej ved Snedsted.
For den kran, som stod på lastbilens lad, var ganske enkelt for høj. I hvert fald for høj til at kunne komme under broen.
- Kranen ramte broen og blev rykket af lastbilen, fortæller vagtchef Carsten Henriksen fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Uheldet resulterede i lidt oliespild. Derfor blev vejen spærret i et stykke tid.
Ingen mennesker kom til skade i forbindelse med uheldet.
- Der blev slået lidt betonsplinter af broen, siger vagtchefen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.