Håndbold

Lige ved og næsten: Thy Håndbold taber med en

Thy håndbold var tæt på at levere comebacket

Thy Håndbold kom tilbage efter en skidt start mandag aften.Arkivfoto: Lars Pauli
Thy Håndbold kom tilbage efter en skidt start mandag aften.Arkivfoto: Lars Pauli

SKIVE: Mandag aften skulle Thy Håndbold forsøge at hente endnu en sejr i 2. Division, da de på udebane mødte Skive FH. Det blev en tæt affære, hvor Thy Håndbold var tæt på at få point, men endte med at tabe med et mål, 29-30.

Thy Håndbold har fået en vane med at komme skidt fra start, og det gjorde de også mandag aften. Thyboerne kom hurtigt bagud 1-6 og var på hælene i kampens indledning.

- Vi fik en skrækkelig start igen, men langsomt arbejdede vi os ind i opgøret. Vi foretog nogle justeringer især i forsvaret, og så fik vi bedre fat, siger træner for Thy Håndbold, Kristian Sørensen.

Thy Håndbold kom tilbage og gik til pause kun bagud med et mål, 13-14.

- Det var fight, som gjorde, at vi kom os over chokket, og det fortsatte vi med i anden halvleg, siger Kristian Sørensen.

Efter pausen var kampen meget lige, hvor de to hold skiftedes til at tage føringen. Men begge hold havde svært ved at slå et hul på mere end to mål.

Med 10 minutter igen ramte Thy håndbold igen en skidt periode, hvor de ikke kom til scoringer. Og i den modsatte kom Skive FH til fire lette kontrascoringer, så stillingen var 25-20.

Men Thy Håndbold gav ikke op, og i løbet af de sidste fem minutter formåede de at indhente fire mål på Skive FH. Desværre for thyboerne var det ikke nok, og de måtte rejse hjem med et nederlag på 29-30.

- Deres hurtige femmålsføring blev dyr, men vi tager med, at vi igen var tæt på at komme tilbage, selvom det så svært ud. Så pigerne skal have stor ros for at kæmpe hårdt og ikke give op i dag, siger Kristian Sørensen.

Kampfakta:

Håndbold, 2. Division

Skive FH

Thy Håndbold

Resultat: 30-29

Pausestilling: 14-13

Mål: Ea Jørgensen 11, Clara Jørgensen 6, Marlene Dragsbæk 5, Cecilie Dalgaard 3, Signe Bang 2, Mia Engstrøm 1 og Cecilie Kure 1

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden