Kystredning

Lystfisker i badering udløste redningsaktion

Redningsbåd fra Hanstholm vendte om før kontakt

Redningsbåden LRB22 fra Hanstholm kom på vandet torsdag aften, men der blev heldigvis ikke brug for dens hjælp. Arkivfoto: Peter Mørk
Redningsbåden LRB22 fra Hanstholm kom på vandet torsdag aften, men der blev heldigvis ikke brug for dens hjælp. Arkivfoto: Peter Mørk Foto: Peter Mørk

JAMMERBUGT: En mand, der var sejlet ud i Vigsø Bugt ud for Frøstrup i en badering for at fiske med stang, udløste torsdag aften kort før kl. 22 en alarm, som sendte Hanstholm Redningsstations hurtigtgående redningsbåd LRB22 ud af havnen.

Allerede inden der var kontakt mellem lystfiskeren i baderingen og redningsbåd, blev alarmen dog afblæst.

Det oplyser vagthavende officer ved Forsvarets Operationscenter, Mads Nymann.

- Han havde redningsvest på og var ikke i fare. Jeg tror stadig, han sidder derude og fisker, siger Mads Nymann.

Det var folk på stranden, der havde bemærket fiskeren i baderingen langt fra land, som ringede 112.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden