Håndbold

Målrigt opgør endte med sejr til Mors-Thy-Skyum

Mors-Thy-Skyum lukkede 38 mål ind, men fik alligevel en sejr 

Rune lanng var glad for sejren, men ærgrede sig over forsvarsspillet. Arkivfoto: Kurt Bering
Rune lanng var glad for sejren, men ærgrede sig over forsvarsspillet. Arkivfoto: Kurt Bering

IKAST: Søndag var drengene fra Mors-Thy-Skyum igen i kamp i 1. Division på udebane mod Håndbold Akademi Ikast. Det blev en meget målrig affære, som gæsterne trak sig bedst ud af med en sejr på 42-38.

- Det var en lidt mærkelig kamp. Normalt vinder man ikke, når man indkasserer 38 mål, men i dag havde vi heldigvis også let ved at score i den anden ende, siger Rune Lanng, der er træner for Mors-Thy-Skyum.

Mors-Thy-Skyum tog hurtigt en føring på et par mål og havde generelt let ved at komme til chancer. Til gengæld havde de store problemer i defensiven, hvor de manglede de afgørende redninger. 

- Vi tabte for mange dueller og stod for tit på flade fødder, så de kunne komme henover os, og så var samspillet mellem forsvaret og målmand ikke godt nok i dag, siger Rune Lanng.

Tre-målsføringen holdt til pause, da Mors-Thy-Skyum førte 20-17.

Efter pausen fortsatte kampbilledet. Gæsterne havde meget nemt ved at score, men fandt aldrig opskriften i forsvaret.

- Vi forsøgte at omrokere defensivt med både 5-1 og 6-0 forsvar, men de fandt stadig måder at komme forbi, siger Rune Lanng.

Dog var sejren aldrig for alvor i fare for Mors-Thy-Skyum som holdt en føring på minimum to mål hele anden halvleg igenne.

Det endte med en sejr på 42-38 til Mors-Thy-Skyum.

Sejren betyder, at Mors-Thy-Skyum kravler op på en delt førsteplads med 13 point i ni kampe.

Kampfakta

Håndbold, U17 1. Division

Håndbold Akademi Ikast

Mors-Thy-Skyum

Resultat: 38-42

Pause: 17-20

Mål: Jonas Nielsen 9, Jonathan Rokkjær 8, Anton Houe 8,Mads Struntze 6, Mads Faurskov 5, Tobias Strøm 4,  Anders Sørensen 1 og Nikolaj Hansen 1

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden