Målvogter melder ud: Det er min sidste sæson

22-årige Rasmus Henriksen har nye planer

Rasmus Henriksen har været et solidt bolværk i Mors-Thy målet. Det vil han også være i den kommende sæson, men derefter er det slut. <i>Foto: Henrik Bo</i>

Rasmus Henriksen har været et solidt bolværk i Mors-Thy målet. Det vil han også være i den kommende sæson, men derefter er det slut. Foto: Henrik Bo

MORS/THISTED:To år i træk er han kåret som årets spiller i klubben, og i den forgangne sæson kæmpede han sig ind på årets hold for hele ligaen.

22-årige Rasmus Henriksen har været en vaskeægte succes i de fem år, han har været i håndboldligaklubben Mors-Thy Håndbold siden skiftet i 2019 efter ophold i klubber som bl.a. Hobro I, Aars HK og Randers HH.

Hans solide målmandsspil har ikke underligt gjort ham interessant i andre klubber, og derfor står det også allerede nu klart, at Rasmus Henriksen forlader Mors-Thy Håndbold efter den sæson, som snart bliver skudt i gang.

Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.

- Det er vemodigt at skulle sige farvel, og jeg håber, at det bliver ”på gensyn” en dag. Mors-Thy Håndbold og hele området er kommet helt ind under huden på mig, og det hele er bare gået op i en højere enhed her, hvor vi sammen har realiseret min drengedrøm om at gå hele vejen fra ungdoms- og akademispiller til at spille professionel håndbold i en af de bedste ligaer i verden. Det er jeg taknemmelig for af hele mit hjerte, fastslår Rasmus Henriksen.

Hverken han eller Mors-Thy Håndbold afslører, hvor han fortsætter karrieren, men forlydender har længe sat ham i forbindelse med ligarivalerne fra TTH Holstebro fra sommeren 2024.

Hos hans nuværende klub ønsker man stjernefrøet i målet held og lykke på rejsen videre.

- Vi er stolte hver eneste gang, vi indlemmer et af vores egne talenter i ligatruppen, og vi har det på samme måde, når vi sender en spiller videre til en anden klub. Med Rasmus Henriksen har vi oplevet begge dele. I Mors-Thy Håndbold har han været og er fortsat en ukuelig drivkraft for god energi, fed træningskultur og tårnhøjt ambitionsniveau. Vi glæder os til den kommende sæson med Rasmus og ønsker ham al held og lykke fremover siger cheftræner Niels Agesen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Få uger før sit exit advarede direktør mod fare for nedstyrtning på supersygehus
Luk