Arbejdsulykke

Mand faldt syv meter ned men slap billigt

Arbejdsuheld i går i lagerbygning i Hanstholm

Den tilskadekomne kølemontør blev fløjet til Aalborg Universitetshospital i helikopter. Arkivfoto
Den tilskadekomne kølemontør blev fløjet til Aalborg Universitetshospital i helikopter. Arkivfoto

Opdateret 19. november 2020 kl. 09:24

Opdateret torsdag kl. 9.20 med nye oplysninger fra politiet om mandens tilstand

HANSTHOLM: En ansat i et kølefirma slap i går formiddag yderst heldigt fra en arbejdsulykke i en lagerhal på Industribuen i Hanstholm. Her var medarbejderen, en 25-årig mand fra Thisted Kommune, kravlet op på taget for at efterse et køleanlæg.

Ved uheld trådte manden igennem en lystagplade. Han faldt syv meter ned og landede på et betongulv. Manden blev fløjet til Aalborg med lægehelikopter. På hospitalet blev der konstateret hjernerystelse og brud på ansigtsknogler, men ikke så alvorlige, at det giver varige men.

- Det er utroligt heldigt, at manden i det hele taget har overlevet et fald fra den højde, siger politikommissær Jørgen Jensen, Lokalpolitiet i Thisted.

Arbejdstilsynet er underrettet om episoden, der blev anmeldt tirsdag klokken 10.24.

Lokalpolitiet i Thisted oplyser torsdag morgen, at manden også har brækket et ribben og sit bækken, men at det ikke er livstruende.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden