Mere metal til Klitmøllers "Polarbear"
Den lyslokkede Klitmøller-surfer øgede onsdag totalen til fem medaljer til Klitmøller-klubben Nasas deltagere ved EM i SUP
Opdateret kl. 21:54
HVIDE SANDE: Medaljerne fortsætter med at regne ned over Surfklubben Nasa fra Klitmøller ved de igangværende europamesterskaber i stand up paddle, SUP, i Hvide Sande.
Onsdag sikrede lyslokkende Christian "Polarbear" Andersen sig sin anden bronzemedaljerne ved mesterskaberne. Tirsdag vandt han bronze i sprint og onsdag blev han igen nummer tre i finalen - denne gang i Longdistance Race for seniorer.
Med de to medaljer fra "Polarbear" er Danmark oppe på i alt fem medaljer ved EM, og de er alle sammen vundet af atleter fra klubben i Klitmøller. Tidligere ved mesterskaberne har Noa Stender og Caroline Küntzel vundet guldmedaljer, mens Katrine Bergmann har hentet en bronzemedalje.
EM i SUP arrangeres af SURF & SUP Danmark i samarbejde med Sport Event Danmark, Ringkøbing-Skjern Kommune og vandsportsfestivalen WATERZ.
Europamesterskaberne fortsætter fredag med SUP Technical Race.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.