Politi

Metalsøger fandt håndgranat i læbælte

Bomberyddere tilkaldt for at bortsprænge håndgranat i Sønderhå


Opdateret kl. 09:56

SØNDERHÅ: En 52-årig mand gjorde et usædvanligt fund i et læbælte ved Sønderhå i Thy, da han onsdag formiddag var på tur med sin metalsøger.

Manden gik til politiet med sit fund, der i første omgang blev beskrevet som "en håndgranatlignende genstand".

Forsvarets bomberyddere blev tilkaldt. Da denne enhed, der kom fra Esbjerg, nåede frem ud på eftermiddagen, kunne man konstatere, at der faktisk var tale om en håndgranat. Den blev på stedet bortsprængt ved 15.30-tiden, oplyser politiinspektør Peter Søndergaard fra lokalpolitiet i Thisted.

Han kan ikke sige noget om, hvorvidt der var tale om en håndgranat af nyere dato, eller om den måske stammede fra Anden Verdenskrig.

Gå til relaterede emner

Forsiden