Budgetforlig

Mislyde om budget: Er der allerede lavet en aftale

Procedurer prægede første behandlingen af næste års budget for Thisted Kommune

Er festen slut, spurgte Morten Bo Bertelsen (S) og antydede, at ”tingene ikke er som de plejer”. Det skete med en antydning af, at der allerede var lavet et forlig, ”man kan vælge at være med i” - og som der ikke skal forhandles mere om.
Er festen slut, spurgte Morten Bo Bertelsen (S) og antydede, at ”tingene ikke er som de plejer”. Det skete med en antydning af, at der allerede var lavet et forlig, ”man kan vælge at være med i” - og som der ikke skal forhandles mere om.

THISTED: Udfordringerne er nogle år ude i fremtiden. Kommunalbestyrelsen havde i uge næste års budget til førstebehandling i vished om, at kommunen ikke er økonomisk vanskeligt stillet, at der ikke skal laves besparelser på driften og heller ikke bruges penge af kassen. Likviditet er god

- Vi skal fortsat have fokus på den økonomiske styring, men der er udsigt til et fornuftigt budget for 2021 og for de følgende tre år, sagde borgmester Ulla Vestergaard (S), som i denne uge udtrykte håb om et bredt forlig om næste års budget.

Tilsvarende var der positive tilkendegivelser fra partierne og også forventninger til de forestående forhandlinger inden næste års budget skal vedtages i kommunalbestyrelsen 6. oktober.

- Økonomien er mægtig god, sagde Niels Jørgen Pedersen, da repræsentanter for de nu 10 partier i kommunalbestyrelsen gav deres tilkendegivelser om både de økonomiske realiteter og ikke mindst om deres forventninger til at sætte fingeraftryk på 2021-budgettet.

Spørgsmålet er blot, hvor mange fingeraftryk, der kan sættes.

Er festen slut...?

- Vi kan ikke glæde os til "gode" forhandlinger, hvis der allerede er et forlig, man kan vælge at være med i, sagde Morten Bo Bertelsen som spurte borgmester Ulla Vestergaard, om "festen er slut" efter ugens første behandling af budgettet.

Det skete med henvisning til en skrivelse fra borgmesteren om det videre forløb. Her er frem til 21. september være mulighed for partierne til at drøfte budgetforliget med deres baglande - og herefter tilkendegive, om de er med eller ikke med i det budgetforlig, der er lagt op til at underskrive 24. september.

- Jeg ser da frem til forhandlinger, som må tage den tid, de tager, sagde Casper Søe-Larsen, LA, mens Jens Otto Madsen (EL), mente, at der ikke kunne gives bindende tilsagn efter blot et møde om budgettet i forhold til de to til fire møder, der var lagt op til.

- Sømmene er ikke helt slået i, sagde Jens Kr. Yde (K) som havde reserveret plads i kalenderen til de yderligere budgetmøder, der er aftalt.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden