21-årig endte i slagsmål på bar - og tissede så på døren
Sigtelser i nattemørket
Opdateret kl. 10:55
Der er mere eller mindre sund rivalisering mellem flere lokalområder - og et af de steder på landkortet, hvor man i ny og næ nok kan dyste lidt på opfattelsen af, hvem der er bedst, er Thy kontra Mors.
Efter nattens udskejelser kan man nok roligt konkludere, at to morsingboer ikke just blevet mere populære i Thy.
Lidt over midnat var den gal på Vestre Kirkegårdsvej i Thisted.
Politinæsen i en patruljevogn sagde, at noget nok ikke var, som det skulle være, så en bil blev stoppet - og mistanken blev bekræftet, da man tjekkede førerens tilstand.
Manden blev sigtet for både at køre i spirituspåvirket tilstand samt under indflydelse af euforiserende stoffer.
Der var tale om en 19-årig mand fra Nykøbing på Mors.
Tissede på døren
Senere på natten var den gal et andet sted i Thisted, nærmere bestem på Heidi's Bier Bar - igen med en morsingbo som omdrejningspunkt.
Den 21-årige "fastlands-gæst" var ifølge vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi involveret i et slagsmål på beværtningen, og det stoppede ikke her.
Han nægtede at forlade stedet, og politiet blev tilkaldt til Heidi's Bier Bar, hvis dør manden besluttede sig for at tisse op ad.
Hen endte med at blive sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, restaurationsloven - og så får han forbud mod at besøge stedet i en rum tid.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.