Badminton

Morten Frost træner og fortæller

Den firedobbelte All England-vinder træner onsdag unge badmintonspillere i Thisted - og holder foredrag om aftenen

Morten Frost i 1997, efter at han var stoppet som aktiv spiller til fordel for en trænerkarriere. Onsdag træner han unge badmintonspillere i Thisted. Arkivfoto: Palle Hedemann/Ritzau-Scanpix
Morten Frost i 1997, efter at han var stoppet som aktiv spiller til fordel for en trænerkarriere. Onsdag træner han unge badmintonspillere i Thisted. Arkivfoto: Palle Hedemann/Ritzau-Scanpix Pressefotograf Lars Pauli

THISTED: Navnet Morten Frost siger ikke nødvendigvis nye generationer af badmintonspillere så meget. Men da de ældre medlemmer af Thisted Badmintonklub fortalte om den firedobbelte All England-vinder, skortede det ikke på interesse for at få en træningstime med den danske badmintonlegende. Det foregår onsdag eftermiddag i Munkehallen i Thisted.

- Vi havde udvalgt, hvem der skulle have muligheden, og de har allesammen sagt ja tak, fortæller Lars Bo Sørensen, cheftræner i Thisted Badmintonklub og halinspektør i Munkehallen. Den første time er forbeholdt børn og helt unge i klubben, mens det derefter er ældre ungdomsspillere og nogle seniorer, der får chancen for at træne med 61-årige Morten Frost.

Og onsdag aften er der foredrag med ham i kantinen hos Thy-Mors HF & VUC, lige ved siden af Munkehallen. Der er gratis adgang og alle er velkomne, ligesom interesserede om eftermiddagen gerne må kigge ind til træningstimerne.

Gå til relaterede emner

Forsiden