Historiske museum

Museerne i Thy og på Mors er med i nyt projekt om identitet

”Vores Nordjylland” er fælles for i alt syv kulturhistoriske museer i regionen

Vilsundbroen set fra Thy. Foto: Anders Have Espersen/Museum Mors
Vilsundbroen set fra Thy. Foto: Anders Have Espersen/Museum Mors

THY-MORS: Med projektet ”Vores Nordjylland” satte museumssammenslutningen Kulturarv Nord 2020 fra 1. februar på facebook og instagram fokus på ligheder og forskelle i den nordjyske identitet.

Det er ni nordjyske kulturhistoriske museer, som inviterer en række helt almindelige borgere i Nordjylland til at reflektere over deres nordjyske identitet gennem en kameralinse, fortæller museumsinspektør Mette Mors fra Museum Mors i en pressemeddelelse. Hvert deltagende museum udvælger syv personer i forskellige aldre og beskæftigelser i forskellige dele af de nordjyske kommuner. Hvis man er interesseret i at deltage, kan man henvende sig til det statsanerkendte kulturhistoriske museum i sin kommune. Museernes udvalgte personers billeder og refleksioner indsamles af Kulturarv Nord og præsenteres i en vandrefotoudstilling, der har premiere på Kulturmødet på Mors torsdag 20. august 2020. Vandreudstillingen vises efterfølgende i hovedbyerne i de deltagende museers respektive hjemkommuner i løbet af 2020-2021.

De ni museer er Museum Thy, Museum Mors, Limfjordsmuseet, Læsø Museum, Museum Moss, Nordjyllands Historiske Museum, Nordjyllands Kystmuseum, Vendsyssel Historisk Museum og Vesthimmerlands Museum.

Læs på museernes hjemmesider: www.museumthy.dk og www.museummors.dk.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden