"Museum møder Museum" i Lildstrand

Felix Pedersen udstiller på Arte Museum

Sansemættede billeder af Felix Pedersen.
Sansemættede billeder af Felix Pedersen. Privatfoto

Opdateret 26. marts 2022 kl. 13:07

LILDSTRAND: "Museum møder Museum". Det er titlen på en ny udstilling med Felix Pedersen, som Arte Museum i Lildstrand åbner 2. april.

Arte Museum er det nye navn på det, der tidligere hed Galleri Arte. Og navnet på udstillingen henviser sit, at kunstneren i oktober sidste år indviede, hvad han kalder Depot-kunstmuseum på hjemadressen i Vorde ved Hjarbæk Fjord.

Felix Pedersen fyldte d. 10. marts 76 år, og han har altid haft fingeren på pulsen, når der er noget spændende, der rører sig. 

Han er elev af Poul Gernes på Eks-skolen, hvor han var med til at lave film og bygge huse, og han har siden været med i flere arbejdsfællesskaber, bl.a. kunstnersammenslutningen Sæhrimner. 

Et projekt i Brandes, hvor kunstnere fra Danmark udveksles med kunstnere fra hele verden, har for Felix Pedersen betydet mange rejser til udlandet.

På rejserne er han bevæbnet med papir, akvarelfarver og kridt.

- Når jeg senere ser på akvarellen igen, kan jeg erindre stedet, stemningen og vejret, fortæller han.

Felix Pedersen har i øvrigt fundet af sine motiver i og omkring Vorde, mens andre billeder bliver til i plantagen og ved havet tæt på sommerhuset i Vester Thorup.

Udstillingen slutter fredag 29. april, hvor Felix Pedersen holder en artist talk.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden