Mysterium: Efterforsker stadig bilbrande
To bilbrande så tæt på hinanden er mistænkeligt
THISTED: - Vi er i øjeblikket på bar bund.
Sådan siger kriminalassistent Karl Tange fra lokalpolitiet i Thisted om de to bilbrande tirsdag aften centralt i Thisted. Men han synes, det virker noget underligt. To bilbrande så tæt på hinanden og med så kort tid i mellem skal vække i politinæsen.
Kort før klokken 20.00 tirsdag aften modtog Midt- og Vestjyllands Politi et opkald om en bilbrand på Plantagevej i Thisted. En time senere kom endnu en melding ind. Denne gang brændte en bil på Tingstrupvej. De to steder ligger få minutters gang fra hinanden.
- Vi har undersøgt stederne uden at kunne finde noget af betydning. Alt er brændt væk, siger Karl Tange og fortsætter:
- Vi har desværre ikke fået noget videoovervågning, der kunne vise noget, og tip har heller ikke givet noget, siger han.
Karl Tange beder derfor eventuelle vidner om at kontakte politiet på 1-1-4, hvis de skulle sidde inde med oplysninger.
Bilerne er af mærkerne Citroën og VW.
- Bilbrande sker nogle gange, men det her er to forskellige typer. Det virker underligt, siger han og refererer til for 15 år siden, hvor Peugeot havde problemer med en specifik model, der selvantændte.
- Derfor efterforsker vi stadig sagen, siger han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.