Narko i Hanstholm
Par er sigtet for besiddelse af forskellige stoffer og peberspray efter ransagning i går
HANSTHOLM: Det gav resultat, at lokalpolitiet i Thisted mandag middag foretog ransagning af et hus på Glaspustervej i Hanstholm. Den kvindelige beboer, der er 24 år, blev efterfølgende sigtet for besiddelse af et gram pot, tre gram hash og fire gram skunk. Desuden opbevarede hun to peberspraydåser, hvilket medførte en sigtelse for overtrædelse af våbenloven.
En tilsvarende sigtelse blev rettet mod den 33-årige mandlige beboer for at ligge inde med to styk hundepatroner. Manden blev også sigtet for overtrædelse af loven om narkotiske stoffer, idet han havde 13 gram hash og seks gram kokain.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.