Naturen æder cykelstien: Kommunen har givet op

Plantelivet ødelægger cykelstier i Nationalpark Thy, og det har konsekvenser for komforten på stierne. Thisted Kommune formår ikke at komme ødelæggelserne til livs, for hvordan løser man et problem, som ingen kender løsningen på?

Cykelstien mellem Hanstholm og Klitmøller. <i>Foto: Katrine Dige Houmøller</i>

Cykelstien mellem Hanstholm og Klitmøller. Foto: Katrine Dige Houmøller

THY: Vi befinder os på en cykelsti i Thy, der danner bro mellem surferparadiset Klitmøller og industrihavnebyen Hanstholm.

Vinden suser i marehalmen fra vest, og mod øst hersker de lyngklædte klitter. Vidder og næsten uberørt natur strækker sig så langt øjet rækker. De eneste menneskeskabte aftryk er bunkerne fra Anden Verdenskrig og den asfalterede kyststrækning. Og så cykelstien, der følger vejen og snor sig som en slange hen over klitternes toppe og dale. Men på cykelstien er der udfordringer. Vegetationen fra Nationalparken kravler ind under asfalten og løfter den, så den sprækker og danner små vulkankratere. Særligt den kradsbørstige havtorn spreder sig som ringe i vandet og danner flere vulkaner i cykelstien. Thisted Kommune har nu i 12 år forsøgt at få bugt med problemet. De har spurgt i øst og vest, men ingen har endnu knækket koden.

En cykelstrækning på over 100 kilometer er siden 2010 blevet anlagt i Thisted Kommune. Både for befolkningens skyld men også med det formål at fremme cykelturismen. Men på dele af strækningerne buldrer plantelivet op gennem stierne. Det skete ved Agger Tange og nu også på strækningen fra Hanstholm til Hjardemål, hvor vegetationen langsomt æder grusstien. Det er særligt de aggressive planter rynket rose, havtorn og sandstar, der hærger, men også mælkebøtter udgør et problem.

- Nogle gange er det som at køre gennem en overdimensioneret, gammeldags gulerodshøvl med prikker, der stikker op. Det kan der være mange steder, og det kan man ikke sådan lige køre udenom, siger formanden for den lokale cykelklub, Thy Cyklering, Ole Iversen, der jævnligt har cyklet på ruten.

Særligt oplever kommunen problemer ved en ti kilometer asfalteret cykelsti mellem Klitmøller og Hanstholm. Cykelstien kostede 5,2 mio. kroner at anlægge. Arbejdsmarkedets Feriefond bidrog med 3,5 mio. kroner, og Nationalpark Thy betalte 1,1 mio. kroner. Kommunen og Naturstyrelsen Thy gav tilsammen 600.000 kroner. Men allerede efter to år var stien delvist ødelagt af plantelivet.

Spildte penge

- Jeg er rigtig ærgerlig over det, for så er det spildte penge, man har brugt på cykelstien, siger medlem af Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget (EKMTU) Kristian Tilsted (V). 

Han har siddet i udvalget i otte år.

Fra formanden for EKMTU, Jens Kristian Yde (C), er udmeldingen en anden:

- Jeg troede da, sagen var løst. Jeg har ikke hørt det der problem. Det er nyt for mig, siger han.

Tobias Geertsen agerede projektleder i Thisted Kommune på den 100 kilometer cykelstrækning. I dag er han sektionsleder hos Anlæg og Infrastruktur i kommunen.

Hvad gjorde I ved puklerne og revnerne, som begyndte at trænge frem efter 1-2 år?

Tobias Geertsen trækker på skuldrene.

- Vi kunne jo se på. Og så er det, vi begynder at tale med folk i branchen, om de oplever det samme, og hvad man kan gøre for at forebygge det. Her ti år senere er der stadig ingen, der kan svare på, hvad vi skal gøre for at undgå det.

Sektionsleder hos Anlæg og Infrastruktur i Thisted Kommune, Tobias Geertsen. <i>Foto: Katrine Dige Houmøller</i>

Sektionsleder hos Anlæg og Infrastruktur i Thisted Kommune, Tobias Geertsen. Foto: Katrine Dige Houmøller

Så I gjorde ikke noget fysisk ved cykelstien for at komme det til livs?

- Nej, for hvad skal man gøre? Vi har fræset puklerne af, så man ikke vælter på dem, men cykelstien er jo ikke blevet lavet. Min observation som borger er, at vedligeholdelsen i et eller andet omfang er forsømt derude. For mig at se har man bevidst ladet det stå som vildt med vilje, og så koster det jo ingen penge at drive. Men det ødelægger asfalten.

Thisted Kommunes Drifts- og Anlægsafdeling har to gange fræset de værste pukler på cykelstien. Sidste fræsning kostede 30-40.000 kr., men blot efter et års tid slog asfalten igen buler og revner. Hvis fræsningen skal gøre gavn, skal stien høvles én gang årligt, mener driftsleder ved Park og Vej i Thisted Kommune, Kurt Bennedsgaard.

Kristian Tilsted (V) fortæller, at man hos Venstre er villig til at reparere stien en gang om året, indtil udvalget får penge til at lave en holdbar sti.

Det er formanden for EKMTU, Jens Kr. Yde (C), ikke enig i:

- Jeg synes, det er noget skidt, hvis stien er lavet så dårligt fra start, at man skal rende og reparere på den. Vi kan ikke løbe derude hele tiden, fordi vi ikke kan styre undergrunden.

Thisted Kommune har spurgt Vejdirektoratet, asfaltindustrien og andre kommuner til råds, men ingen har endnu knækket koden. Seniorspecialist hos Teknologisk Instituts Asfalt- og Vejlaboratorium i Tåstrup, Ole Grann Andersson, der forsker i at styrke og fremtidssikre udviklingen af den danske infrastruktur, kender heller ikke til en løsning. Han mener ikke, der er nogen, der har lavet forskning på, hvordan vegetation påvirker asfalt.

Forsøg efter forsøg

I Anlæg og Infrastrukturafdelingen i Thisted Kommune var de godt klar over, at det kunne blive et problem, at vegetationen ville ødelægge asfalten, da de anlagde cykelstierne i 2010. Derfor forsøgte de på strækninger, hvor der var havtorn, at lægge plastikmembraner under jorden. 

- Et desperat forsøg for at se, om det trods alt kunne virke, lyder det fra sektionsleder Tobias Geertsen. 

Men plastikmembranerne havde ingen effekt.

- Kunne man have forudset det? Måske. Man kan kalde cykelstien en fejl eller en uvidenhed. Men man kan ikke straffe folk for uvidenhed, siger Kristian Tilsted (V).

Udover forsøget med plastikmembraner har kommunen også foretaget andre eksperimenter i håbet om at forebygge asfaltødelæggelserne. Ifølge sektionsleder Tobias Geertsen kostede seks forsøgsstrækninger langt over 100.000 kr. Ingen af forsøgene holdt planterne tilbage.

- Jeg har egentlig bare givet op i problemstillingen. Jeg tror ikke på, at der findes en løsning inden for asfalten, hvis jeg skal være helt ærlig, siger sektionsleder Tobias Geertsen

Cyklisternes sikkerhed

Cykelstier bør fremstå uden huller og ubehagelige ujævnheder. Det står skrevet i Vejdirektoratets Idékatalog for cykeltrafik. Hvis der er huller og ujævnheder på cykelstien, kan bagage falde af cyklen. Det kræver også mere energi for cyklisten at cykle på en ujævn overflade, og der kan ske skader på cyklen.

Men også cyklisterne kan komme galt afsted. Det gik blandt andet ud over cykelrytteren Henrik Skovmose i 2014. Cykelrytteren kørte over en pukkel på strækningen mellem Klitmøller og Hanstholm, så forhjulet på cyklen flækkede, og knæet fik en hård medfart.

Henrik Skovmoses knæ efter cykelstyrtet i 2014. <i>Foto: Henrik Skovmose</i>

Henrik Skovmoses knæ efter cykelstyrtet i 2014. Foto: Henrik Skovmose

 Trafiksikkerhedsforsker på Aalborg Universitet, Anne Vingaard Olesen bekræfter, at det er farligt at cykle på en ujævn overflade. Balancepunktet på en cykel er skrøbeligt, så hvis dækket sidder fast i et hul eller i en revne, vælter cyklisten let.

Formanden for Cykelklubben Thy, Ole Iversen, fortæller, at cykelrytterne har fået skræk for at køre på stien mellem Hanstholm og Klitmøller. Derfor har man i klubben på det seneste valgt at cykle på vejen. I en undersøgelse udført af Adjunkt Kira Hyldekær Janstrup fra DTU Management fandt hun, at alvorlighedsgraden af en ulykke bliver større, hvis cykelstien er i så dårlig stand, at cyklisterne vælger at køre på vejen i stedet for på stien.

Til det siger Kristian Tilsted (V):

- Cyklisten tager selv valget om at cykle på vejen. Så ved man, at man går på kompromis med sin egen sikkerhed. Cykelstien er der jo, og så må man forsøge at zigzagge imellem de pukler, der er.

Beton til ti millioner

Problemet er altså, at ingen kender løsningen på at gøre asfalt stærk nok til at modstå presset fra planterne. Men der findes en løsning. Den er dyr, og den hedder beton. Thisted Kommune har nemlig erfaret, at de skal tænke i andre baner end asfalt, når det kommer til plantelivets ødelæggelser af cykelstier.

For ni år siden var en vej ved Agger Tange nemlig hærget af havtorn, så kommunen fræsede overfladen og støbte beton ovenpå. Ideen kopierede Vejdirektoratet til en cykelstrækning ved Harboøresiden i 2015, hvor der er statsveje. Havtornen har endnu ikke formået at bryde betonen hverken i Agger eller ved Harboøre.

Thisted Kommune igangsatte for halvandet år siden fem forsøgsfelter med beton nær Hanstholm Havn. Indtil videre er det lykkedes at holde vegetationen væk. Men selvom kommunen har brugt penge på ”projekt betonforsøg”, mener byrådsmedlemmer fra Socialdemokratiet, Konservative og Venstre ikke, at de vil lægge 10 mio. kr. i en betonstrækning mellem Hanstholm og Klitmøller, som det koster.

- Hvis vi havde alle hjælpemidler i verden til rådighed, så er der ingen tvivl om, at vi ville skynde os at fræse asfalten op og lægge beton i stedet for. Men sådan ser verden ikke ud. Alligevel synes jeg ikke, det er spildt, at vi eksperimenterer. Jeg synes nærmere, det er rettidigt, at vi finder en anden løsning, så vi i fremtiden ikke begår samme fejl, siger Kristian Tilsted (V).

Thisted Kommune fræsede de værste pukler i 2020, men planterne har dannet nye vulkankratere. <i>Foto: Katrine Dige Houmøller</i>

Thisted Kommune fræsede de værste pukler i 2020, men planterne har dannet nye vulkankratere. Foto: Katrine Dige Houmøller

Så hvad skal der ske med cykelstien nu?

Formand for EKMTU, Jens Kr. Yde (C): 

- Pas. Jeg ved det ikke.

Medlem af EKMTU Mette Kjærulff (A): 

- Jeg tænker, det vil give god mening at drøfte på udvalgsmødet, hvad man egentlig har tænkt omkring cykelstien og så få lavet nogle muligheder, så det kan blive båret ind i budgettet.

Tilbage på cykelstien mellem Hanstholm og Klitmøller vajer marehalmen fortsat i vindstød fra Vesterhavet. Men cykelstien står mere og mere urørt hen. Både af kommunen og af cykelryttere. Og indtil Thisted Kommune finder en løsning på problemet, så overtager naturens fauna langsomt asfalten og gør den til en del af sit hjem.

- Man er også bare kommet til en erkendelse af, at vi er oppe mod naturens kræfter. Og det er rigtig, rigtig svært at vinde over naturen, siger sektionsleder Tobias Geertsen.

Denne artikel er skrevet af Katrine Dige Houmøller er journaliststuderende. Artiklen er en eksamensopgave, som Nordjyske har fået tilladelse til at udgive.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden