Naturpleje på fire ben: Her er helt styr på 10 små heste på helårsgræsning

Naturstyrelsen Thy inviterede indenfor i hegnet, hvor 10 konik-heste er de nye naturplejere. Der blev stillet spørgsmål og givet forklaringer om projektet, som gennemføres med størst muligt hensyn til dyrene. Det er et naturplejeprojekt - ikke et forsøg med dyrevelfærd, understregede Naturstyrelsen Thy

Biolog Cornelia Maj Christensen, Naturstyrelsen Thy, forklarede, hvordan hestene kan være med til at forbedre områdets naturtilstand. Lige nu er invasive arter og øget tilgroning med græsser blandt truslerne i området, som også savner mere dynamik <i>Foto: Bo Lehm</i>

Biolog Cornelia Maj Christensen, Naturstyrelsen Thy, forklarede, hvordan hestene kan være med til at forbedre områdets naturtilstand. Lige nu er invasive arter og øget tilgroning med græsser blandt truslerne i området, som også savner mere dynamik Foto: Bo Lehm

THY:Hvad vil vi - og hvordan gør vi det. Det var de overordnede spørgsmål, som skulle besvares, da Naturstyrelsen Thy torsdag eftermiddag havde indbudt interesserede indenfor i en 224 hektar stor  indhegning i terrænet syd for Klitmøller.

Her skal 10 små heste af racen konik arbejde med naturpleje på helårsbasis. Konik-hesten stammer fra Polen og beskrives som en semi-vild hest med en fantastisk overlevelsesevne, den er robust og måler cirka 134 centimeter over skulderen. 

Hestene, som tidligere har været del af et naturplejeprojekt i Tyskland, afgræsser nu arealet syd for Klitmøller, hvoraf cirka 50 hektar er bevokset med bjergfyr og sitkagran. Det skal de gøre året rundt som deres bidrag til et femårigt forsøg, der skal vise, om helårsgræsningen bidrager til at skabe en bedre og mere varieret natur på arealerne.

Debat om forsøget

I de seneste dage har græsningsforsøget skabt heftig debat ikke mindst på de sociale medier. Det er sket i kølvandet af en række fotos, som angiveligt skulle vise at flere af hestene i indhegningen er i dårlig foderstand. Hvorvidt det var tilfældet, var det i første omgang svært for de omkring 50 fremmødte at konstatere ved selvsyn, for hestene stod i en anden del af terrænet, men helt væk var de ikke, for dyrene overvåges med GPS og er derudover under dagligt tilsyn. 

Spørgsmålene fra de fremmødte handlede også om hestene, deres foderstand, om samgræsning med eksempelvis gallowaykvæg, om muligheden for at bruge får og geder frem for heste - og - helt jordnært - om det er forbundet med risiko at bevæge sig gennem hegnet, hvor hestene går. 

Det sidste spørgsmål blev besvaret med en "nej, de er nysgerrige, men ikke farlige" - de øvrige problemstillinger fik en faglig og saglig forklaring. Og så kom det næsten uundgåelige spørgsmål: Hvorfor er det altid dem bag skrivebordene, forskerne, der lyttes til. Hvad med de, der har træskoene på, praktikerne ...? 

Skovrider Ole Noe, Naturstyrelsen Thy, førte an da de omkring 50 fremmødte begav sig ind i indhegningen. <i>Foto: Bo Lehm</i>

Skovrider Ole Noe, Naturstyrelsen Thy, førte an da de omkring 50 fremmødte begav sig ind i indhegningen. Foto: Bo Lehm

Skovrider Ole Noe, Naturstyrelsen Thy, understregede, at baggrunden for arrangementet var et ønske om at vise projektet frem og fortælle om det - også i lyset af debatten om hestene har det godt.

- Det har de, og det er det grundlæggende, sagde Ole Noe som også kunne aflive enhver opfattelse af, at projektet er en del af den kommende naturnationalpark.

- Det er et naturplejeprojekt, sagde han.

Naturpleje

Biolog Cornelia Maj Christensen, Naturstyrelsen Thy, fortalte om baggrunden for naturplejeprojektet, som gennemføres i samarbejde mellem Naturstyrelsen Thy, Nationalpark Thy og Thisted kommune.

- Naturtilstanden skal forbedres, sagde Cornelia Christensen, og oplistede en række af de forhold, der truer områdets natur. Tilgroning med forskellige græsser, invasive arter som rynket rose og manglende dynamik i landskabet.

- Der mangler bart sand, men det kan hestene måske skabe, og så bliver der nye levesteder til truede arter. Hestene giver naturen en hjælpende hånd, sagde hun.

14 klaplåger og fire led sikrer adgang til den 224 hektar store indhegning, hvor adgang er tilladt. Og hestene er ikke farlige, der er bare nysgerrige, lød svaret på et af spørgsmålene fra de fremmødte.  <i>Foto: Bo Lehm</i>

14 klaplåger og fire led sikrer adgang til den 224 hektar store indhegning, hvor adgang er tilladt. Og hestene er ikke farlige, der er bare nysgerrige, lød svaret på et af spørgsmålene fra de fremmødte.  Foto: Bo Lehm

Om det sker afgøres ved at friholde en parcel indenfor hegnet for afgræsning, en anden parcel afgræsses kun om sommeren - og så er der det store område med helårsgræsning. Udviklingen på de tre parceller over de næste fem år skal vise, hvilke forskelle, der er på naturen.

Dyrevelfærd i fokus

Specialkonsulent Claus Rasmussen, Naturstyrelsen Thy, gennemgik vilkår og forudsætninger for de 10 firbenede naturplejeres arbejde med en kraftig understregning af, at dyrevelfærden er i højsædet.

- Dyreholderen har ansvaret for dyrene. Han fører logbog, har dyrene under dagligt tilsyn og sørger for, at de har det godt. Naturstyrelsen tager sig af alt det andet, sagde Claus Rasmussen og understregede, at enhver mistanke om, at hestene ikke har det godt, medfører at de tages ind - eller fodres ekstra.

- Polemikken har gjort os skarpe, så hellere gøre noget for tidligt end for sent. Vi vil aldrig sige nej, hvis dyrevelfærden taler for at tage hestene hjem. Det her er et naturplejeprojekt, ikke et forsøg med dyrevelfærd, sagde Claus Rasmussen.

Hestene har alle taget på i den seneste tid, så meget, at syv af dem er rigtig velnærede, men alle er rustet til vinteren. Med den besked valgte en del af de fremmødte at gå tilbage til bilerne for at køre over til indhegningens nordlige del for måske at se de 10 naturplejere. Ifølge GPS-signalet var det her, de stod torsdag eftermiddag.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.