Håndbold

Nordthy IF fortsætter med at imponere i 2. Division

De gode takter fortsætter for Nordthy IF i 2. Division 

Nordthy IF viste høj klasse mod Tvis 2. Arkivfoto: Bo Lehm
Nordthy IF viste høj klasse mod Tvis 2. Arkivfoto: Bo Lehm Foto: Bo Lehm

SENNELS: Nordthy IF har fået en god start på sæsonen, efter thyboerne rykkede op i 2. Division. Lørdag fortsatte de gode takter, da Nordthy IF hjemme vandt 26-22 over Tvis 2. 

- Vi kom halvskidt fra start, men det var rart at se drengene steppe op i anden halvleg, og i får to point, der luner, siger træner for Nordthy IF, Kasper Boesen.

Nordthy IF fik ikke den bedste start på kampen og kom bagud 1-3. Generelt haltede de efter i store dele af første halvleg, hvor de konstant jagtede gæsterne.

- I forsvaret stod vi fint, men vi havde problemer med at score på vores chancer, siger Kasper Boesen.

I de sidste syv minutter af første halvleg fik Nordthy IF bedre styr på kampen, og de endte også med at gå til pause foran 12-11.

- I pausen skruede vi på nogle ting og justerede til, og drengene kom langt bedre ud til anden halvleg, siger Kasper Boesen.

I anden halvleg var Nordthy IF langt bedre, og dominerede i både forsvar og angreb. I forsvaret var det især Magnus Møller, som tog godt fra og ikke tillod gæsterne mange chancer. 

Nordthy IF fik en føring på otte mål, da der manglede 12 minutter. Gæsterne forsøgte at dække mere offensivt, men Nordthy IF var godt forberedte og løste mandsopdækningerne. 

Sejren var ikke for alvor i fare, og Nordthy IF slap gaspedalen en smule i slutminutterne. Det endte med en sikker sejr på 26-22 til Nordthy IF.

- Der er stadig plads til forbedringer, men i anden halvleg viste vi, at vi godt kan være med på det her niveau, siger Kasper Boesen. 

Kampfakta

Håndbold, 2. Division

Nordthy IF

Tvis 2

Resultat: 26-22

Pause: 12-11

Mål: Frederik Holm Madsen 10, Emil Skadhauge 4, Simon Skadhauge 3, Nikolaj Svoldgaard 2, Esben Thøgersen 2, Morten Jensen 2, Dres Johansen 2 og Claus Dahlgaard 1 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden