Nordthy IF i flot comeback

En god anden halvleg gav Nordthy IF endnu en sejr

Arkivfoto: Bo Lehm <i>Bo Lehm</i>

Arkivfoto: Bo Lehm Bo Lehm

BJERRINGBRO:Tirsdag aften skulle Nordthy IF igen i aktion i 3. Division, da de på udebane mødte Bjerringbro FH 2. Her fik thyboerne en skidt start, men fandt det gode spil og vandt kampen 26-24.

- Det var en vanvittig fed kamp. Vi kunne godt mærke, at vi skulle spille tirsdag aften, hvor folk har været på arbejde om dagen, så vi fik en skidt start på kampen, siger træner for Nordthy IF, Kasper Boesen.

Det var et rustent mandskab fra Nordthy IF, som gik på banen tirsdag aften. Efter 17 minutter var thyboerne bagud 4-10. Men langsomt fik de banket rusten af og åd sig ind på Bjerringbro FH 2.

Det betød, at de to hold gik til pause ved stillingen 13-9.

- I pausen havde vi egentlig en god fornemmelse, hvor vi snakkede om, at de ikke var bedre end os, men vi skulle lave færre fejl og være skarpere i de ting, vi gjorde, siger Kasper Boesen.

Fra anden halvlegs start byttede de to hold mål, men Nordthy IF fik bedre styr på kampen. Og cirka midtvejs gennem halvlegen udlignede de til 18-18. Herefter tog Nordthy IF taktstokken og førte på et tidspunkt 23-18.

- Vi fik desværre en dum to minutters udvisning på et tidspunkt, vi kunne have lukket kampen, siger Kasper Boesen.

Hjemmeholdet kom tilbage og udlignede til 22-22. Men thyboerne holdt hovedet koldt og stod godt i forsvaret, og det gav dem sejren på 26-24.

- Vi fik sat et rigtig godt forsvar op, så de havde svært ved at score. I den anden ende havde vi også lidt svært ved at score, men vi fandt løsningerne og fik scoret de afgørende mål, så det endte med at blive en virkelig spændende kamp, siger Kasper Boesen.

Kampfakta:

Håndbold, 3.Division

Bjerringbro FH 2

Nordthy IF

Resultat: 24-26

Pausestilling: 13-9

Mål: Simon Skadhauge 10, Frederik Holm Madsen 4, Rasmus Rokkjær 4, Jens Djernes 4, Benjamin Pujol 1, Magnus Møller 1, Esben Thøgersen 1 og Morten Jensen 1.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.