Håndbold

Nordthy IF mødte overmagten

Nørre Djurs HK var for stor en mundfuld for Nordthy IF

Arkivfoto: Bo Lehm
Arkivfoto: Bo Lehm Foto: Bo Lehm

SENNELS: Nordthy IF har fået en fornem start på livet i 2. Division med fem point i seks kampe. Dog mødte thyboerne overmagten lørdag eftermiddag, da de på hjemmebane mødte en af favoritterne i puljen, Nørre Djurs HK.

- Vi vidste godt, at det ville blive en svær kamp, fordi det er et godt hold, vi mødte, men jeg synes faktisk, at vi spillede en god kamp, siger træner for Nordthy IF, Kasper Boesen.

Fra kampens start var det gæsterne, som tog taktstokken og styrede kampen. Nordthy IF gjorde det udmærket, men hver fejl blev straffet.

- De havde forberedt sig godt på vores backs, så det havde svært ved at komme til afslutninger i dag, siger Kasper Boesen.

Nørre Djurs HK tog hurtigt føringen og slot et hul. De gik til pause foran 14-10.

Efter pausen kom Nordthy IF bedre med og var tæt på at indhente gæsterne, da der i løbet af anden halvleg blandt andet stod 19-20.

De fik især fat i forsvaret, men ramte igen en scoringskrise mod slutningen af kampen. Det gjorde, at Nørre Djurs HK igen kunne trække fra.

Nordthy IF satsede mod slutningen, men uden held. Det gav til gengæld et par hurtige scoringer til gæsterne.

Dermed blev det et nederlag på 24-28 til Nordthy IF.

- Hvis vi havde spillet op til vores absolut bedste, kunne vi måske have fået point, men vi blev overmatchet fysisk og på ressourcerne, siger Kasper Boesen. 

Kampfakta

Håndbold, 2. Division

Nordthy IF

Nørre Djurs HK

Resultat: 24-28

Pause: 10-14

Mål: Emil Skadhauge 6, Simon Skadhauge 5, Mathias Larsen 4, Mads Eriksen 3, Frederik Holm Madsen 2, Claus Dalgaard 2, Daniel Poulsen 1 og Nikolaj Svoldgaard 1

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden