Håndbold

Nors tæt på sejr: - Vi havde fortjent at få point

Nors BK manglede igen de sidste marginaler

Nors BK var foran med få minutter igen, men måtte se sig slået.Arkivfoto: Martin Damgård
Nors BK var foran med få minutter igen, men måtte se sig slået.Arkivfoto: Martin Damgård

Opdateret kl. 22:52

NORS: Det har været stolpe ud i denne sæson for Nors BK, der har fået otte point i 15 kampe i 3. Division. Torsdag aften fortsatte den negative stime, da thyboerne hjemme tabte til Aalborg HK.

- Jeg er træt af det, og det er vildt frustrerende. Drengene spillede virkelig godt, og de havde fortjent at få point, siger træner for Nors BK, Anders Heshe.

Nors BK kom fint fra start, og første halvleg var generelt en meget tæt affære. Det var især forsvarsspillet, som fungerede for hjemmeholdet, men da de to hold gik til pause, var det gæsterne fra Aalborg, som førte 17-16.

- Alle spillere bød ind i dag og leverede hele vejen rundt. De kæmpede virkelig flot, siger Anders Heshe.

I anden halvelg begyndte Aalborg HK at trække fra, men det fik ikke Nors BK til at give op. Cirka midtvejs gennem anden halvleg var Nors BK bagud med fem og blev ramt af to to-minutters udvisninger. Men Nors BK vandt undertalsperioden 3-1 og var tilbage i opgøret.

- Niklas Svendsen havde leveret en flot indsats i målet, men med ni minutter igen skiftede vi Matti Landbo ind i målet, og han kom ind og diskede op med flere gode redninger, siger Anders Heshe.

Ved stillingen 23-27 skruede Nors BK op for tempoet. Det betød, at de vandt de efterfølgende minutter 6-0 og bragte sig dermed foran med to med fire minutter tilbage.

- Vi var ramt på kræfterne til sidst, og det gjorde, at vi tog nogle dumme afslutninger og havde et par boldtab, som gav kontra til dem. Det er virkelig ærgerligt, fordi vi skulle have trukket tempoet ud og fået nogle frikast, siger Anders Heshe.

Aalborg HK bragte sig foran igen, og Nors BK var tvunget til at satse. Desværre for thyboerne lykkedes det ikke, og det endte derfor med et nederlag på 29-31.

- Det er en fornøjelse at træne holdet, og jeg synes, at vi var det bedste hold i dag, men igen er det stolpe ud for os, siger Anders Heshe.

Kampfakta:

Håndbold, 3. Division

Nors BK

Aalborg HK

Resultat: 29-31

Pausestilling: 16-17

Mål: Kasper Gravesen 6, Sune Brink 6, Dres Johansen 4, Thomas Schmidt 4, Morten Stefansen 3, Kasper Jonasen 2, Lasse Dieckmann 2 og Anders Iversen Sørensen 2.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden