Nu er det godkendt: Erhvervsområde er til erhverv

En ansøgning om at indrette en 850 kvadratmeter stor lægeklinik på Vilhelmsborgvej i Thisted kan ikke imødekommes - og nu skal erhverv, som er etableret i området uden tilladelse, gøres lovlige

Sundhedshuset Thy ligger nordligst i udkanten af erhvervsområdet og burde egentlig ikke have mulighed for at ligge, hvor det ligger, men tilladelsen blev givet før planloven blev moderniseret i 2017. Lokalplanen, der skulle tage højde for klinikken, er aldrig udarbejdet.
Sundhedshuset Thy ligger nordligst i udkanten af erhvervsområdet og burde egentlig ikke have mulighed for at ligge, hvor det ligger, men tilladelsen blev givet før planloven blev moderniseret i 2017. Lokalplanen, der skulle tage højde for klinikken, er aldrig udarbejdet. Arkivfoto

THISTED: Erhvervsområdet Vilhelmsborgvej-Tigervej i Thisted er, som navnet antyder, et område forbeholdt produktions- og industrivirksomheder. Anvendelsen af området til bestemte typer erhverv sker, for at undgå miljøkonflikter med andre typer virksomheder, 

Kommuneplanen 2021-2033 fastlægger, at området også kan bruges til butikker med særligt pladskrævende varegrupper i miljøklasse 2-5. En lægeklinik kategoriseres som en erhvervstype i miljøklasse 1 og tilhører dermed en type virksomhed, som der ikke er plads til i et erhvervsområde.

Og netop for at undgå miljøkonflikter mellem forskellige virksomhedstyper og for at sikre fortsat mulighede for, at eksisterende og nye erhvervs- og produktionsvirksomheder kan udvikle og etablere sig i området, kan der ikke gives tilladelse til at etablere en virksomhed i miljøklasse 1.

Med den begrundelse har Thisted kommune afvist en ansøgning om at etablere en 850 kvadratmeter stor lægeklinik på Vilhelmsborgvej, midt i erhvervsområdet og har, som en udløber af sagen undersøgt, hvad der er etableret af servicevirksomheder i området, der i sagsfremstillingen til udvalget for erhverv, klima, miljø og teknik betegnes som et "særdeles aktivt erhvervsområde".

I det "aktive erhvervsområde" ligger der allerede en miljøfølsom virksomhed, Sundhedshuset Thy på Tigervej nordligst i områdets yderkant, men tilladelsen til klinikken blev givet inden en modernisering af Planloven blev gennemført i 2017. Da tilladelsen blev givet, blev det samtidig besluttet, at der skulle laves en lokalplan, der tog højde for den. Lokalplanen er aldrig lavet, og i sagsfremstillingen fremgår at fremgangsmåden med en "tilladelse på forkant ikke er en lovmedholdelig løsning, som desværre fandt anvendelse i den pågældende sag".

Ansøgningen om at indrette en lægeklinik på Vilhelmsborgvej er nu anledning til, at kommunen vil "kontakte ejerne af ejendomme, hvor der ser ud til at være indrettet serviceerhverv uden tilladelse med henblik på en lovliggørelse af forholdene". 

På det seneste møde i udvalget blev det godkendt, at  kommunens plan- og miljøafdeling "iværksætter lovliggørelsesprocessen i forhold til erhvervstyper, der ikke kan etableres i området, og som er etableret uden tilladelse".

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden