Nu kan der bygges: Nye boliger i Vestervig
Bygge-projekt er tilpasset både i pris og omfang
VESTERVIG: For en måned siden skulle Thisted kommune stille 100 kommunal garanti for et realkreditlån til byggeri af 17 almene boliger i Vestervig. Det blev der sagt "nej" til, men nu er projektet "Klosterbo" reduceret til 10 boliger - og den kommunale garantistillelse for realkreditlånet bliver på 71,26 procent af et lånet på 15,5 mio. kroner.
På det grundlag indstiller kommunens udvalg for klima, miljø og teknik, at kommunalbestyrelsen godkender projektet, som har en samlet anlægspris på 17,3 mio. kroner.
- Garantien er lidt over det, vi plejer at stille, men ud fra en vurdering af behovet for den type boliger i Vestervig og huslejen vurderer vi, at det projekt Boligselskabet Nykøbing Mors og Domea nu har lagt frem, er realistisk, siger udvalgsformand Esben Oddershede (V) og understreger, at lokale kræfter i de senere år med succes har gjort en stor indsats for at gøre Vestervig til et attraktivt sted at bo.
- De 10 boliger kan understøtte det arbejde, siger han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.