Nu kommer undersøgelsen: Har den økonomiske styring af Hanstholm Havn været i orden?

Thisted Kommune følger anbefaling fra den nuværende bestyrelse for Hanstholm Havn og laver undersøgelse, der skal vise, om der er forhold i den økonomiske styring af havnen, der er ansvarspådragende

- Når havnens nuværende bestyrelse anbefaler os at undersøge, om der er forhold i den økonomiske styring af havnen, der er ansvarspådragende, skal det undersøges, siger borgmester Niels Jørgen Pedersen (V). <i>Arkivfoto: Bo Lehm</i>

- Når havnens nuværende bestyrelse anbefaler os at undersøge, om der er forhold i den økonomiske styring af havnen, der er ansvarspådragende, skal det undersøges, siger borgmester Niels Jørgen Pedersen (V). Arkivfoto: Bo Lehm

THISTED:For et halvt år siden fik Hanstholm Havn en ny bestyrelse, som ret hurtigt måtte konstatere, at havnens økonomi var under stærkt pres. Samtidig blev det konstateret, at der har været forhold, der kan være ansvarspådragende.

Som en del af den proces, der er startet efter Thisted Kommunalbestyrelse har besluttet, at den hidtidige selvstyrehavn fra årsskiftet får status af kommunalhavn med Thisted Kommune som fuldt ansvarlig for havnens drift, skal det nu undersøges nærmere, hvad det er for mulige ansvarspådragende forhold, der er tale om.

- Havnens nye bestyrelse og dens formand er kommet med en anbefaling af, at undersøge nogle forhold nærmere. Og når vi får sådan en anbefaling, så skal vi reagere, siger borgmester Niels Jørgen Pedersen (V).

Han understreger, at der endnu ikke er set nærmere på de forhold, som havnens nuværende bestyrelse mener, skal gøres til genstand for en nærmere granskning.

- I og med kommunen fra årsskiftet overtager havnen, skal vi reagere, siger borgmesteren og understreger, at de forhold, der skal undersøges, vedrører dispositioner omkring havnens drift, som kan være i strid med reglerne.

- Vi skal se på forhold omkring både drift og økonomisk styring af havnen. siger Niels Jørgen Pedersen.

Borgmesteren tilføjer, at undersøgelserne endnu ikke er gået i gang.

- Lige nu handler det om at få overblik over havnens drift og økonomi inden vi laver en undersøgelse af, om der er forhold i den økonomiske styring af havnen, der kan være ansvarspådragende. siger Niels Jørgen Pedersen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.