Ny portal for takeaway i Thy og på Mors

Reklamebureauet Vizuall har etableret siden og optager gerne flere leverandører

Reklamebureauet Vizuall har nu etableret en hjemmeside, hvor man hurtigt kan få overblik over de steder i Thy og på Mors, hvor man kan bestille takeaway til afhentning eller levering. Foto: Vizuall

Reklamebureauet Vizuall har nu etableret en hjemmeside, hvor man hurtigt kan få overblik over de steder i Thy og på Mors, hvor man kan bestille takeaway til afhentning eller levering. Foto: Vizuall

THY-MORS:En ny takeaway-portal er nu i luften for Thy og Mors, så man lettere kan se de forskellige takeaway-muligheder, der skyder op rundt omkring i lokalsamfundet.

Den ny hjemmeside www.takeawaythymors.dk samler løbende alle steder, der fortiden serverer takeaway på grund af corona og tvungen lukning af de fysiske spisesteder - sammen med de pizzeriaer og andre steder, der har tilbudt takeaway længe. Her kan man hurtigt få et overblik over, hvor man kan bestille mad til afhentning eller levering og gå videre til bestilling hos den enkelte restauratør.

Det er reklamebureauet Vizuall, der gratis har stillet hjemmesiden til rådighed som en håndsrækning til den trængte restaurationsbranche, fremgår det af en pressemeddelelse fra bureauet:

- Vi har prioriteret at få siden i luften så hurtigt som muligt. Vi ved, at det ikke er alle, der er med, så må de meget gerne kontakte os, så de kan komme på, siger Elisa Grauenkjær fra Vizuall.

Se nærmere på: www.takeawaythymors.dk.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.