Ny restaurant popper op på havnen: "Medvind" har et strejf af New York, Netflix og Michelin
Køkkenchefen har sat lærlingetiden på pause, og nu maler de to unge restauratører havnen lyserød med et glimt af stjernestøv
HANSTHOLM: Udenfor vinduerne tøffer den ene orange gaffeltruck efter den anden forbi med grønne fiskekasser og mænd i blå kedeldragter. Lidt længere henne ad kajen ligger ‘Victoria’, der er ved at losse dagens fangst. Det bliver nærmest ikke mere autentisk Hanstholm - mågeklatter på ruderne inklusive.
I dette rå havnemiljø, hvor Vesterhavet bruser og der for det meste lugter lidt af fisk (eller penge, som de lokale kalder dunsten), blæser også forandringens vinde. For godt nok står der stadig ’Havnecafeen’ på facaden, men indenfor er der lidt af en transformation i gang.
Farveprøver, malerbøtter og diverse værktøj ligger spredt rundt omkring i det afdækkede lokale, mens slibestøvet har lagt sig i et fint lag på alle vandrette overflader. Om lidt kommer maleren og giver det hele et svirp af sart lyserød.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.