Ny vind-gigant rejser sig: Møllen kan producere strøm til årsforbruget i 10.000 husstande
Efter årsskiftet er Simens Gamesa klar til at starte test af ny 10 MW havvindmølle i Østerild - hver af møllens tre vinger er 94 meter lange
Opdateret kl. 19:50
ØSTERILD: I begyndelsen af januar ankommer tre 94 meter lange vinger til Siemens Gamesa´s nye 10 MW testmølle, som fra begyndelsen af 2020 skal testes på standplads otte i testcentret i Østerild.
Her står nu møllens tårn. Nacellen, der er cirka 14 meter høj og vejer i underkanten af 400 tons, ankom juleaftens dag til Hanstholm Havn sammen med møllenavet og generatoren.
Nacellen blev kørt til testcentret om aftenen den 26. december, de to øvrige komponenter køres fra havnen til testcentret op til weekenden.
Møllen er den hidtil største, der er opstillet i testcentret.
Rotordiameteren er på 193 meter, og når de tre 94 meter lange møllevinger drejer i vinden, bestryger de et samlet areal på 29.300 kvadratmeter - det svarer til knap tre hektar.
Møllen, som er beregnet til opstilling til havs, kan årligt levere strøm nok til at dække forbruget i 10.000 husstande. Møllen ventes færdigtestet i 2022.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.