Nyt børnehus til 26,4 millioner kroner nærmer sig

Til påske rykker knap 100 børn ind i det nye børnehus, som dermed bliver Thisted Kommunes største

Den nye integrerede institution, som får adresse på Lindevej 4, skulle have været færdig i efteråret. Flere ting som nedlukning af landet og for meget regnvand har drillet byggearbejdet. Men nu er der lys forude.

THISTED:Der kommer lige til at gå nogle uger endnu, inden den nye integrerede institution ved Rolighedsskolen - Børnehuset Rolighed - kommer til at stå klar.

Den nye børnehave og vuggestue skulle have været klar til indflytning i efteråret, men som alle ved, så har 2020 budt på en hel del udfordringer. Dertil kommer et vådt forår, som gav håndværkerne nogle ekstra udfordringer med at holde vandet ude. At byggeriet - og i det hele taget året 2020 - skulle arte sig, som det nu engang gjorde, havde man ikke drømt om, da det første spadestik til den nye institution blev taget i november 2019. Men nu er det sådan, det er.

Et er dog sikkert; Projektleder for Thisted Kommune, Tommy Lind, og leder af Børnehuset Rolighed, Birthe Gade, glæder sig til at kunne tage de nye rammer i brug. Og det bliver snart. De kommende dage lægges der gulv på, inden de sidste detaljer kommer på plads.

Leder af Børnehuset Rolighed, Birthe Gade, og projektleder hos Thisted Kommune, Tommy Lind, glæder sig over, at byggearbejdet  skrider fremad. Til foråret skal bygningen være klar.

Leder af Børnehuset Rolighed, Birthe Gade, og projektleder hos Thisted Kommune, Tommy Lind, glæder sig over, at byggearbejdet skrider fremad. Til foråret skal bygningen være klar.

- Vi overdrager bygningen 1. marts, så der skal håndværkerne være ude, siger Tommy Lind, mens han sammen med Birthe Gade viser rundt.

- Vi bruger marts måned på at komme på plads og til april, begynder børnene at flytte ind, siger Birthe Gade, som fremadrettet kommer til at være leder for flere ansatte end hidtil og op til 100 børn. 1. april flytter 18 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn ind, så der bliver tryk på fra dag et.

- Vi kommer bestemt ikke til at mangle børn. I øjeblikket er der mange børn skrevet op til en vuggestueplads. Det er et område i Thisted, som folk flytter til, siger Birthe Gade, der bliver leder for Thisted Kommunes største børneinstitution, når det gælder antallet af børn.

Det nye børnehus bliver på 1100 kvadratmeter og ligger på en 1,4 hektar stor grund, der hidtil har været et grønt område. Legepladsen bliver på 7-8000 kvadratmeter, så der bliver nok med plads at boltre sig på.

Både børnehave og vuggestue bliver inddelt i forskellige grupper med egen indgang og garderobe. Det giver mulighed for at dyrke det nære i det store. Teaterscene, motorikrum, rollelegsområde og bibliotek for børnene er der også blevet plads til. Hertil kommer et stort og funktionelt køkken, så det bliver muligt med madordning. Personalefaciliteterne har også fået et gevaldigt løft.

- Det bliver så flot. Vi er ikke for godt vant i forvejen, siger Birthe Gade, som i øjeblikket har et par af 20 medarbejdere. Det tal forøges.

Nu skal detaljerne på plads. Blandt andet skal der graves ud til en stor sandkasse. Hele legepladsen bliver på 7-8000 kvadratmeter.

Nu skal detaljerne på plads. Blandt andet skal der graves ud til en stor sandkasse. Hele legepladsen bliver på 7-8000 kvadratmeter.

Processen med at bygge ny børnehave begyndte allerede i 2016/2017, hvor der blev bevilget penge til projektet.

- I den forbindelse lavede vi en pædagogisk profil, der beskrev, hvad huset skulle indeholde, siger Birthe Gade.

Projektet med den nye børnehave løber op i 26,4 millioner. Med i projektet hørte også udvidelsen af Østermølle-afdelingen, der er en specialafdeling på Rolighedsskolen, som stod færdig i sensommeren.

Børnehuset Rolighed, Thisted. Foto: Pernille Damsgaard

Børnehuset Rolighed, Thisted. Foto: Pernille Damsgaard

Den gamle børnehave er fra sidst i 70’erne og lever ikke op til nutidens krav. I øjeblikket er der 76 børn, hvoraf nogle på grund af pladsproblemer har deres daglige gang i spejderhuset lige ved siden af.

Hvad den eksisterende bygning, der hænger sammen med skolen, skal bruges til fremadrettet er ikke besluttet.

- Bygningen er sådan set fin nok, men der skal nok lige gøres noget, siger Martin Kondrup Knudsen, chef for dagtilbud, kultur og PPR i Thisted Kommune.

Børnehuset Rolighed, Thisted. Foto: Pernille Damsgaard

Børnehuset Rolighed, Thisted. Foto: Pernille Damsgaard

Børnehuset Rolighed, Thisted. Foto: Pernille Damsgaard

Børnehuset Rolighed, Thisted. Foto: Pernille Damsgaard

Galleri - Tryk og se alle billederne.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.
Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.