Nyt futtog på husmur i Hørdum

Under ledelse af Grethe Bjerge fra Skyum har børn og voksne udsmykket en mur over for stationen i Hørdum

Grethe Bjerge fra Skyum stod i spidsen for et hold børn og voksne, der i denne uge har udsmykket en mur i Hørdum.

Grethe Bjerge fra Skyum stod i spidsen for et hold børn og voksne, der i denne uge har udsmykket en mur i Hørdum.

HØRDUM:I næsten 140 år har toget på Thybanen gjort holdt i Hørdum.

Nu er der også et tog - et af den gammeldags slags med røg op af skorstenen - som pryder en husmur lige over for stationen. Under ledelse af Grethe Bjerge fra Skyum har børn og voksne i denne uge malet toget på det hus ved siden af Hørdum Hallen, hvor der tidligere var kiosk.

Det var damefrisør i Hørdum, Ingelise Ahm, som fik ideen til udsmykningen med et tog i byen, som skylder jernbanen sin eksistens, fortæller Benny Lildholt, der er formand for borgerforeningen i Hørdum - og som i øvrigt bor til leje på første sal i det nu bemalede hus, hvor han også driver butikken Hørdums Lopper i den tidligere kiosk.

Benny lLildholt i gang med malerpenslen sammen med Ingelise Ahm, der fik ideen til udsmykningen med et futtog. Foto: Bo Lehm

Benny lLildholt i gang med malerpenslen sammen med Ingelise Ahm, der fik ideen til udsmykningen med et futtog. Foto: Bo Lehm

Fem-seks børn var med at male toget i mandags, mens de havde andet for, da maleriet skulle færdiggøres torsdag.

Også et bykort på muren

Helt færdigt er togmaleriet dog ikke. Og der er planer om på et senere tidspunkt at udvide udsmykningen med et bykort i forlængelse af futtoget, fortæller Benny Lildholt.

Men allerede nu har murmaleriet resulteret i rosende ord:

- Der er mange, som har været og sige, at det ser godt ud, siger han.

Murmaleriet er blevet til som led i Sydthy-festivalen Kulturekspressen, der finder sted i efterårsferien. I Hørdum var der onsdag desuden græskarskæring og skattejagt for børn.

Børn og borgere i Hørdum har malet et futtog over for stationen i Hørdum, på en lang mur i den bygning, hvor der tidligere var kiosk. Foto: Bo Lehm

Børn og borgere i Hørdum har malet et futtog over for stationen i Hørdum, på en lang mur i den bygning, hvor der tidligere var kiosk. Foto: Bo Lehm

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.