Kvindelig kite-surfer omkommet ved Klitmøller: Kæresten så ulykken ske

Ligsyn af 59-årig kvinde bekræfter, at et hjertesvigt er den sandsynlige årsag til hendes død under kitesurfing

Et ildebefindende menes at være årsag til, at en 59-årig kvinde fra Østrig omkom under kitesurfing ud for Klitmøller. Arkivfoto

Et ildebefindende menes at være årsag til, at en 59-årig kvinde fra Østrig omkom under kitesurfing ud for Klitmøller. Arkivfoto

Opdateret torsdag kl. 13:08 med oplysninger om dødsårsag

KLITMØLLER:En 59-årig, østrigsk kvinde omkom onsdag eftermiddag under kite-surfing ud for Klitmøller.

Inde fra land kunne man se, at kvinden blev trukket bag kiten under vandoverfladen. Den situation kan en kitesurfer normalt forhindre ved at løsne kiten med tryk på en knap. Derfor var det politiets umiddelbare formodning, at dødsfaldet skyldtes et ildebefindende.

Det blev bekræftet ved torsdagens ligsyn, som fastslog, at dødsårsagen ikke var drukning.

- Hun har formentlig fået et akut hjertesvigt og er død af det. Trist er det i alle tilfælde, siger politikommissær Jørgen Jensen fra lokalpolitiet i Thisted.

Kvinden var efter det oplyste en erfaren kitesurfer, ligesom hun både cyklede og løb maraton. Hun var på ferie sammen med sin samlever, der overværede ulykken inde fra land.

Der blev slået alarm klokken 14.16. Godt en halv time senere blev kvinden erklæret død af den læge, der var kommet til stede sammen med redningsmandskabet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.