Omvendelse reddede ægteskabet - og satte splid i sognet

Det har været 60 år med mange gode tider, men i de første årtier også med alvorlige kriser. Og parret er overbevist om, at uden Guds indgriben gennem en personlig omvendelse, som Bent Feldbæk oplevede i 1977, havde ægteskabet ikke holdt.

Den samme kristne genfødsel førte til gengæld senere til splid i sognet og en retssag, som endte med hans afsked som sognepræst.

Baggrund i Indre Mission

Ifølge parret var det i høj grad forskelle i deres karaktertræk, som skabte konflikterne: Hun er et udadvendt følelsesmenneske, mens han er introvert. 

De to ægtefæller er fælles om at have baggrund i Indre Mission, men for Bent Feldbæk var det ifølge ham selv en kristentro, der under hans studier på Københavns Universitet var "forstandspræget".

- Min far var præst, og det ligesom lå i luften, at jeg skulle samme vej, fortæller han.

Efter sin embedseksamen blev Bent Feldbæk i 1966 præst i Junget i Salling. Han havde lagt luft til det missionske, og da han i 1973 søgte embedet i Snedsted, præsenterede han sig som ikke tilhørende nogen kirkelig retning.

Men det ændrede sig fire år senere, under en af de andagter med bøn og bibellæsning, som han gerne holdt for sig selv på sit studerekammer i præstegården. 

Efter en konflikt med sin hustru var det denne morgen en tekst fra Johannes' Åbenbaring, han læste:

- Der står: "Du er lunken, du er hverken kold eller varm. Derfor vælger jeg at udspy dig af min mund." Og i det følgende vers: "Du mener at du er rig, men i virkeligheden er du fattig".

- Det ramte mig personligt. Og det blev til en erkendelse af, at det nok var mig og ikke Kirsten, det var galt med, fortæller han, der betragter denne oplevelse i studerekammeret som en åbenbaring, hvor han blev genfødt eller omvendt som kristen.

Et uvant knus

Kirsten og Bent Feldbæk har fem børn, der alle på det tidspunkt - i 1977 -  boede hjemme, og som naturligvis var præget af den spændte stemning mellem forældrene.

- Vi talte jo ikke om det. Men selvfølgelig har børnene kunnet mærke, at det ikke altid var, som det skulle være, siger Kirsten Feldbæk.

Den mellemste af børnene, Ingrid, var 11 år og har fortalt, at hendes far den morgen kom ind og gav moren et knus. Hvilket bestemt ikke var noget, datteren var vant til at opleve.

Kirsten Feldbæk betragter i dag sin mands omvendelse som "en stor velsignelse". Umiddelbart var hun dog ikke begejstret for, at ægtemandens oplevelse havde ført ham ind i en såkaldt karismatisk trosretning.

- Det var jeg meget imod. Men så havde jeg selv en personlig oplevelse, som overbeviste mig, fortæller hun.

Hun var ude at gå en tur, da to vers fra en Kingo-salme kom til hende.

- Det gjorde så stort indtryk på mig, for jeg havde lovet Gud, at jeg ville følge ham og gøre det, der var hans vilje. Vi oplevede, at Gud greb ind, da det var allermest kritisk. Siden har vi fornemmet, at det var Guds værk, at vi skulle blive sammen. Og vi har haft det godt, fastslår Kirsten Feldbæk.

Splittelse i sognet

Men hvor Bent Feldbæks omvendelse reddede ægteskabet, så skabte den - på længere sigt -splittelse i sognet, da han som den første og hidtil eneste i landet blev dømt ved en såkaldt præsteret.

Sagen handlede om et enkelt, lille ord i dåbsritualet.  For hvor Folkekirkens præster normalt døber børnene "i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn", så ville Bent Feldbæk gerne udskifte i med til.

Snedsted-præsten var blevet overbevist om, at det officielle dåbsritual bygger på en forkert oversættelse:

- Ritualet giver udtryk for, at man får det hele i dåben. Det vil sige en automatisk frelse. Jeg mener, at det ikke passer. Barnedåben skal nødvendigvis følges af en personlig tro. Hvilket jo også var baggrunden for, at man i 1796 indførte konfirmationen, siger Bent Feldbæk.

I begyndelsen af 1980'erne meddelte han menighedsrådet i Snedsted, at han ville ændre dåbsritualet - og fik at vide, at det måtte han snakke med biskoppen om.

Biskoppen i Aalborg hed dengang Henrik Christiansen, der blev enig med Bent Feldbæk om en mellemløsning: Han fik lov til at bruge ordet "til" i den såkaldte dåbsbefaling, hvor præsten citerer Mattæusevangeliet. Men i selve dåben skulle han sige ”i".

10 år senere fik stiftet imidlertid en ny biskop, Søren Lodberg Hvas, der så med større alvor på sagen. Hvorefter der blev rejst sag ved Retten i Thisted, som i 1996 besluttede, at Bent Feldbæk skulle afskediges.

Udgifterne er Guds sag

Han ankede dommen. Men da Vestre Landsret i Viborg næsten tre år senere afsagde dom, var resultatet det samme - bortset fra at Bent Feldbæk slap for at betale sagens omkostninger.

Denne afgørelse så han som opfyldelsen af en profeti, parret havde modtaget fra en af deres støtter, et kvindeligt medlem af en frikirke i Herning:

- Hun havde skrevet til os, at vi var pionerer i Folkekirken for den vækkelse, som Gud ville lade komme. Og hendes profeti sluttede med, at vi ikke skulle bekymre os om udgifter til retssagen. For det er Guds sag. 

- Vi så det som et Guds under, at vi slap for at betale, siger Bent Feldbæk.

Det drejede sig om cirka 400.000 kroner. At de ikke skulle betale sagsomkostningerne, betød at der var råd til at renovere den ejendom i Sundby Thy - en tidligere direktørbolig til et lokalt jernstøberi - som parret havde købt i 1997, og hvor de stadig bor.

Her flyttede parret ind, efter at Bent Feldbæk i knap fire år havde været fritaget for tjeneste, men fortsat fik løn som sognepræst. Han startede en lille bedekreds, der talte både nogle af hans tidligere sognebørn og folk udefra. Men det store flertal i sognet var formentlig ikke enige med ham.

- Nu siger man jo ikke meget i Thy, og derfor ved jeg ikke hvor mange, der reelt tog afstand. Men der var da flere, der tog andre steder hen for at gå i kirke. For mig var det afgørende, hvad der var sandt. Men det gør da ondt på en. Man er ked af, at det bliver sådan, siger Bent Feldbæk. 

Han erkender også, at sagen satte ham uden for det kollegiale fællesskab.

- Men fordi jeg er indadvendt, har jeg kunnet klare det. Jeg har læst meget om vækkelser, fortæller han, der også har skrevet en foreløbig uudgivet bog om "kristenlivets udviklingstrin" .

Gensyn med Snedsted

Heldigvis har parret hverken oplevet fjendskab eller bitterhed i forhold til medlemmer af menigheden, understreger Kirsten Feldbæk.

Og når parret på lørdag fejrer diamantbrylluppet sammen med familien, bliver det et gensyn med det sted i Snedsted, der i 25 år var ramme om familiens liv. Præstegården fra dengang er ganske vist revet ned og erstattet af en ny, men festen foregår i den sognegård, som også er opført på grunden.