Spirituskørsel

På grænsen til vanvidskørsel - lastbilchauffør blæste promille over to

En polsk chauffør havde en alt for høj promille

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret kl. 11:11

THISTED: Midt- og Vestjyllands Politi fik omkring midnatstid natten til fredag en anmeldelse om, at en Scania lastbil med køletrailer var i fare for at påkøre flere lastbiler, da den bakkede rundt på Kjelstrup Rasteplads.

Politiet fik bragt lastbilen til standsning. Chaufføren var en 44-årig polak, og det viste sig, at han ikke kun kørte på rød sodavand.

- Da han blæste i alkometeret, viste det en promille over to. Det er alt, alt for højt, siger vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Chaufføren var så beruset, at han blev anholdt og detentionsanbragt for natten, inden han skal afhøres senere fredag.

- Vi tog nøglerne til lastbilen, og dem får han ikke, før vi finder hoved og hale i det hele. Han skal ind til afhøring, og så skal han betale en straksbøde, fortæller vagtchefen, som ikke mener, at loven om vanvidskørsel kommer i spil.

- Den ligger på grænsen til vanvidskørsel, men vi vurderer det umiddelbart ikke som vanvidskørsel. Så skal promillen lidt højere op.

Straffen for spirituskørsel

Promille over 2,0

- Du får frakendt kørekortet ubetinget i min. 3 år. Herefter skal du enten køre med alkolås i 2 år, eller du må vente yderligere to år med at generhverve kørekortet.

- Du får 20 dages betinget fængsel

- Du får en bøde, der ca. svarer til en netto månedsløn

- Din bil kan blive konfiskeret

- Du skal gennemføre et ANT-kursus (ANT står for Alkohol, Narko og Trafik), inden du kan generhverve kørekortet. Kurset varer 12 timer fordelt på 4 lektioner à 3 timer, og det koster 3200 kr.

- For at generhverve dit kørekort, skal du skal bestå en kontrollerende køreprøve (både teori- og køreprøve)

Kilde: Rådet for Sikker Trafik

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden