Passager nægtede at betale i bussen: Så gik han amok på chauffør og medpassagerer
En mandlig passager på en bus i Thisted blev hentet af politiet efter et ubehageligt optrin
Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:55
THISTED: Passagerer i en bus i Thisted følte sig tirsdag aften nødsaget til at kontakte Midt- og Vestjyllands Politi for at få taget hånd om en mandlig medpassager, som opførte sig voldeligt og truende.
Den 39-årige mand steg på bussen ved 19.30-tiden, da den holdt ved stationen i Jernbanegade i Thisted, men han nægtede at betale for at køre med.
Da han blev bedt om at indløse billet, opførte han sig voldeligt og truende over for både chaufføren og de øvrige passagerer i bussen, fortæller vagtchef Allan Riis, Midt- og Vestjyllands Politi.
Manden nåede dog at køre med bussen frem til stoppestedet på Simons Bakke. Her ventede en af politiets patruljer på at gelejde manden ud af bussen.
- Han blev fundet i besiddelse af tre gram hash. Han er sigtet for at være i besiddelse af euforiserende stoffer, og kan også se frem til en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, siger vagtchefen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.