Pitbikekører fra Hillerslev på podiet til årets første DM-afdeling

Mathias Rytter Kjeldsen kom på en samlet tredjeplads i Møldrup

Den 17-årige pitbikekører Mathias Rytter Kjeldsen fik en samlet tredjeplads til årets første DM-afdeling. Her er han, da han deltog i det tyske mesterskab i juli. Foto: Mads Kristiansen/Team Fynbo

Den 17-årige pitbikekører Mathias Rytter Kjeldsen fik en samlet tredjeplads til årets første DM-afdeling. Her er han, da han deltog i det tyske mesterskab i juli. Foto: Mads Kristiansen/Team Fynbo

HILLERSLEV:Det blev til en samlet tredjeplads for den 17-årige pitbikekører Mathias Rytter Kjeldsen, da han forleden deltog i årets første DM-afdeling.

Afdelingen fandt sted i Møldrup, og i begge heats kom pitbikekøreren ind som nummer tre.

Mathias Rytter Kjeldsen fortæller, at han særligt op til første heat havde problemer med varmen, og at han var udfordret af en svær sandbane i Møldrup.

- Varmen og den krævende bane taget i betragtning er jeg her bagefter fint tilfreds med resultatet, men i situationen var jeg lidt træt af en tredjeplads.

- Jeg følte ikke, jeg kunne få et ordentligt flow i første heat, og jeg stressede lidt, men jeg fik gode point fra den her afdeling, som jeg kan tage med videre, siger Mathias Rytter Kjeldsen.

- Varmen og den krævende bane taget i betragtning er jeg her bagefter fint tilfreds med resultatet, men i situationen var jeg lidt træt af en tredjeplads, siger Mathias Rytter Kjeldsen (th.). Privatfoto

VM udskudt

Den 17-årige pitbikekører skal deltage i næste DM-afdeling 29. august, og det er på banen i Holstebro, hvor Mathias Rytter Kjeldsen har medlemsskab.

- Det er en bane, jeg plejer at lave okay resultater på, så jeg håber, jeg kan indhente lidt på pointene der, siger han.

Mathias Rytter Kjeldsen skulle have deltaget i VM i Frankring i august, men det er nu udsat til næste år på grund af corona-situationen, fortæller han.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.