Politiet brugte peberspray: Beruset modsatte sig anholdelse
32-årig i detentionen efter anholdelse i Snedsted
SNEDSTED: Pebersprayen kom i anvendelse, da politiet ved 01-tiden natten til søndag besøgte en adresse på Kolonihavevej i Snedsted.
Her havde en stærkt beruset mand råbt ukvemsord mod husets beboere. Han modsatte sig anholdelse og nægtede at oplyse sin identitet.
Identiteten blev dog opklaret, inden han søndag morgen kunne løslades efter at have overnattet i detentionen.
Der er tale om en 32-årig fra lokalområdet. Han sigtes for både sin uanstændige opførsel, for at have modsat sig anholdelse - og for de manglende oplysninger til politiet, oplyser Jørgen Jensen, leder af patruljetjenesten hos lokalpolitiet i Thisted.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.