Politiker om jordbunke på vejen til attraktiv udsigt: Det er noget pjat
Lokalplan fra 2005 efterlader ingen tvivl - der er offentlig adgang til den storslåede udsigt fra Brunbjerg Skrænt ved Hanstholm - lige nu er der bare et problem: Adgangsvejen som løber over et offentligt tilgængeligt område er spærret af en bunke jord
Opdateret kl. 19:03
HANSTHOLM: Offentligheden er sikret adgang til den unikke udsigt fra Brunbjerg Skrænt.
Det fremgår flere steder i lokalplanen for "Boligområde syd for Fyrvej", som den daværende Hanstholm Kommunalbestyrelse vedtog 1. december 2005.
Både lokalplan og intentionerne om at sikre fortsat adgang til panoramaudsigten gælder fortsat, og siden 2005 har stadig flere fundet vej til udsigten fra skrænten ud over det landskab, som både er Hanstholm Vildtreservat og udgør den nordlige del af Nationalpark Thy. Men i de seneste uger er det ikke udsigten, der har været i fokus, når der er talt Brunbjerg Skrænt. Det er derimod en dynge jord, som er lagt tværs over grusvejen ud til skrænten.
Grusvejen har i årevis været adgangsvej til skrænten, og førte desuden op til en transformatorstation, som nu er revet ned. Nu har Thy-Mors Energi solgt området, hvor transformatorstationen stod. Efter lokalplanen er her udlagt fire byggegrunde.
Per Skovmose (K), medlem af Thisted Kommunalbestyrelse, vil ikke forholde sig til årsagen til, at vejen er spærret.
- Jeg synes, det er noget pjat. Vi har en utrolig flot natur, og udsigten fra Brunbjerg skrænt kan man kun blive betaget af. Og selvfølgelig skal der være adgang for offentligheden. Skrænten er jo offentligt areal, siger Per Skovmose og tilføjer, at lokalplanen for området klart beskriver hvordan.
Når den østlige del af udstykningen på et tidspunkt er fuldt udnyttet, skal en del af den nuværende grusvej op mod Fyrvej sløjfes. Den går hen over flere grunde, men i stedet skal der laves en ny sti ud til skrænten. Stien skal dels forløbe på et offentligt areal mellem den østlige og vestlige del af udstykningen, dels på den del af den eksisterende grusvej, som allerede nu ligger på offentligt areal.
- Så adgangen vil være sikret, siger Per Skovmose.
Jordvolden på tværs af grusvejen til Brunbjerg Skrænt har givet masser af debat blandt andet på Facebook, og en af de, der undrer sig, er Bo Fink.
- Jeg er en helt almindelig borger, der føler sig pikeret over at vejen spærres uden forståelig grund, siger Bo Fink, der selv ynder at færdes på skrænten, der for ham at se både er storslået udsigt og meget mere.
- Fra skrænten kan man se områdets historie udfolde sig. Her er udsigt over arealer, som var hav i stenalderen og som i dag også er historien om sandflugten. Her er der mulighed for at se parabelklitter og mod øst til de områder, hvor sandflugten stoppede, da området blev beplantet, siger Bo Fink.
Thisted Kommune er opmærksom på sagen
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.