Politikere skal træffe modige valg: Budget '23 bliver ingen nem opgave

Partierne i Thisted kommunalbestyrelse skal i de kommende uger lægge arm med hinanden i bestræbelserne på at få næste års budget i hus. Ugens første behandling lod forstå, at det bliver en opgave med udfordringer

Borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) og Peter Larsen (V), th., havde bogstavelig talt tilhørerne i ryggen, da kommunalbestyrelsen havde første behandling af næste års budget. Tilhørerne repræsenterede en række af de faglige organisationer, der har medarbejdere beskæftiget indenfor kommunens store velfærdsområder. <i>Foto: Jens Fogh-Andersen</i>

Borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) og Peter Larsen (V), th., havde bogstavelig talt tilhørerne i ryggen, da kommunalbestyrelsen havde første behandling af næste års budget. Tilhørerne repræsenterede en række af de faglige organisationer, der har medarbejdere beskæftiget indenfor kommunens store velfærdsområder. Foto: Jens Fogh-Andersen

THISTED:Normalt er første behandlingen af Thisted kommunes budget en formalitet, for de reelle forhandlinger om det kommende års finder sted i perioden mellem første og anden behandlingen af budgettet, som kommunalbestyrelsen i år behandler på sit møde i oktober.

Derfor er det ikke normalt, at førstebehandlingen af et budget samlede et stort antal tilhørere, men det var tilfældet i denne uge, hvor kommunalbestyrelsens mødesal var fuldt til bristepunktet at tilhørere klædt i trøjer, som klart signalerede, at de repræsenterede medarbejdere på kommunens store velfærdsområder.

Når de var mødt fremskyldes det ikke mindst det såkaldte P60-forslag, som rummer forvaltningens forslag til effektiviseringer for samlet 60 mio. kroner. Om forslagene følges, vil vise sig under de kommende ugers forhandlinger, men ud fra partiernes tilkendegivelser under førstebehandlingen, er langt fra alle P60-forslagene "spiselige" og nogle der tilsyneladende allerede droppet.

- Det er et udkast, som nu nærmere er P50 end P60, sagde den konservative gruppeformand Jens Kr. Yde, men henvisning til, at der allerede er taget punkter ud af effektiviseringskataloget.

Partiernes kommentarer viste, at den opgave, der skal løses over de kommende uger ikke bliver den nemmeste. 

- Der kræves modige valg. Ikke bare for 2023, sagde Kenneth Bjerregaard, gruppeformand for Venstre. Han kaldte næste års budget for "ikke det nemmeste", blandt andet med henvisning til den aftale om kommunerens økonomi, der er indgået mellem staten og kommunernes landsforening.

Ulla Vestergaard (S) fulgte op.

- Vi skal lægge budget i en tid med rystelser på grund af , at der er krig i Europa, og økonomiaftalen med staten deler ingen gaver ud - ud over reguleringer på demografien, men der tages ikke højde for vores udfordringer på alle velfærdsområder, sagde Ula Vestergaard, som også talte om at "tage modige valg" , hvis de målsætninger om kvalitet i velfærden, som blev stukket ud i 2019 skulle opfyldes indenfor psykiatri, handicap- og ældreområdet og på børn- og ungeområdet.

- Vi har kendt udfordringerne siden 2018. Socialdemokratiet er klar til at tage ansvar og byder til samarbejde bordet rundt, sagde Ulla Vestergaard.

Brian Nielsen (NB) og Ulla Vestergaard (S) havde masser af tilhørere i ryggen. Her veksler de ord inden mødet. I debatten var de enige om en ting - oplægget med anvisninger på besparelser for 60 mio. kroner var ikke spiseligt på alle områder. <i>Foto: Jens Fogh-Andersen</i>

Brian Nielsen (NB) og Ulla Vestergaard (S) havde masser af tilhørere i ryggen. Her veksler de ord inden mødet. I debatten var de enige om en ting - oplægget med anvisninger på besparelser for 60 mio. kroner var ikke spiseligt på alle områder. Foto: Jens Fogh-Andersen

Jens Otto Madsen (EL) kaldte P60-oplægget for et "oplæg til at skære i velfærden for de, der ligger nederst i hierakiet".

- Det vil vi ikke. Jeg glæder mig til forhandlingerne, men vi står fast, sagde han.

Heller ikke Brian Nielsen (NB) havde ros til P60-oplægget, og pegede på et punkt, centralisering af madproduktionen, som ikke spiseligt. Den skal bevares uændret, sagde han.

Jens Kr. Yde (K) understregede, at pertiet ikke går til forhandlingerne med ultimative krav, men sagde også, at de mange tilhørere i mødesalen "gør indtryk".

- Men vi kan ikke love noget nu, sagde han.

Morten Bo Bertelsen (SF) konstaterede, at der måske kan opnås resultater i fællesskab.

- Hvis vi ikke er for ultimative, tilføjede han.

Joachim Plaetner Kjeldsen (Alt) sagde direkte, at der ses ind i nogle år med forringet service.

- Det bliver ikke de nemmeste budgetforhandlinger, Der skal sluges nogle kameler. Vi skal have mod til at have is i maven og investere i dag for at nå fremtidige effektiviseringer, sagde han.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.