Politisk drama gav små skoler et pusterum, men: Minimumsgrænse truer forude

Sådan lyder det fra henholdsvis Bedsted og Koldby, hvor skolerne var blandt de fem, der i det oprindelige oplæg til ny skolestruktur i Thisted Kommune stod til lukning ligesom skolerne i Vestervig, Vesløs og Østerild, de sidstnævnte er afdelinger under Hannæs-Østerild Skole.

For to uger siden besluttede Thisted Kommunalbestyrelse med snævert flertal at lukke skolen i Vestervig og samme snævre flertal vedtog en minimumsgrænse på 75 elever som den mindste størrelse for en skole fra skoleåret 2028. Desuden var der politisk enighed om nogle principper, blandt dem en ny tildelingsmodel for kommunens skoler, for samarbejdet mellem skoler og dagtilbud samt om, at der i budgetlægningen for 2024 skal "kigges på yderligere økonomi til børne- og familieområdet og herunder skoleområdet".

- Kommunalbestyrelsens møde 27. juni var en barsk aften - ikke mindst for Vestervig Skole, men samtidig blev der givet rum til at udvikle de gode tanker, der er for at sikre fremtiden for de fire af de fem skoler, som ikke blev lukket. Og der er lagt op til, at vi selv skal arbejde aktivt med mulighederne, siger Pia Elkær, medlem af bestyrelsen for Koldby Håndværker og Borgerforening og under høringen af forslaget om ny skolestruktur blandt de lokale, der arbejdede for at fjerne skolen fra lukkelisten.

Udvikling skal vendes

- Jeg er spændt på at se, hvad dialogen om fremtiden for de små skoler kan udvikles til, og under hvilke former, den skal tages. Det bør være med afsæt i de forhold, der gælder for hver enkelt skole, siger Pia Elkær og tilføjer, at der er sendt et positivt signal til de fire skoler og lokalsamfund, men også et signal om, at de hver især skal i arbejdstøjet.

Janni Drewsen Neesgaard, formand for skolebestyrelsen på Bedsted Skole er enig. 

- Vi kan ikke hvile på laurbærrene. Nu kender vi forudsætningerne for, at vi kan fortsætte med en selvstændig skole, siger hun med tanke for, at der med sidste måneds strukturbeslutning også blev fastsat en grænse på 75 elever som det mindste tal for at fortsætte som selvstændig skole. Med 66 elever - her er eleverne i Bedsteklassen og Goldstrømmen, skolens to specialklasser, ikke medregnet - er Bedsted Skole allerede under kravet for at fortsætte som selvstændig skole.

- Vi kan ikke hvile på laurbærrene. Nu kender vi forudsætningerne for, at vi kan fortsætte med en selvstændig skole, siger Janni Drewsen Neesgaard, formand for skolebestyrelsen på Bedsted Skole. Arkivfoto: Bo Lehm

- Vi har fire år til at vende udviklingen, og jeg tror, det lykkes. Skolen har et godt ry, den får ny ledelse, den er del af et lokalområde, hvor både erhvervsliv og foreninger støtter op - og nu kender vi vilkårene for at vi kan beholde skolen. Også uden vi skal ud at "stjæle" børn hos hinanden, siger Janni Drewsen Neesgaard.

Efter kommunalbestyrelsens strukturdebat sad hun med følelsen af at have spildt to timer på at lytte til interne, politiske skænderier.

- Og det blev umiddelbart fulgt af følelsen: Hvornår er vi så lukningstruet igen? Men nu har vi en politisk beslutning med nogle principper for, hvad vi kan gøre for at udvikle og fremtidssikre skolen. Blandt andet ved at arbejde for at styrke helheden ved at øge samarbejdet mellem børnehave, dagpleje og skole og skabe en "landsbymodel", siger hun om én blandt flere af de muligheder, der nu skal i spil.

- Vi bad om nogle rammer at forholde os til. De har vi fået med de nye størrelser for minimumselevtallet. Nu er opgaven at leve op til de rammer og bruge dialogen til at fortælle om vores tanker og planer, siger Janni Drewsen Neesgaard og tilføjer:

- Vi skal ikke lade os slå ud over, at der med minimumstallene hænger en sky over vores hoveder.

Behov for flere penge

Koldby Skole, med i øjeblikket godt 90 elever, ligger et stykke over det nye mindsteelevtal, men skolen har en størrelse, hvor den er under 100 elever, som gør, at der skal indledes dialog med kommunen om at udvikle den, så elevtallet ikke falder yderligere.

-Tallene for Koldby Skole siger klart, at der venter os et stykke arbejde for at vende udviklingen. Vi er ikke på den sikre side, og det vil kræve arbejde både i forhold til skolen, foreningslivet og til lokalsamfundet, før vi er det. Men det er et plus, at vi nu har fået nogle rammer for, hvornår vi er for små - og hvornår vi er nogenlunde nok, siger Pia Elkær.

Hun ser dialogen med kommunen om fremtidsmulighederne som en mulighed for at arbejde med tingene.

- Høringen om skolestruktur har om ikke andet skabt fuld opmærksomhed om, at kommunens folkeskoler er under pres, og nogen mere end andre. Debatten har gjort det tydeligt,  at der skal bruges flere penge på skolerne, og at det er en investering i udvikling og fremtid. Vi kan håbe, at skolerne får flere penge, men aftalen om ny skolestruktur lægger op til det, siger Pia Elkær. Og de fire små skolers lokalområder skal nok holde dampen oppe for at vende udviklingen.

- Vi har fået mere tid til at strukturere tingene bedre og til at forberede dialogen, men arbejdet er i gang og det fortsætter, siger Pia Elkær.