Politisk forhindringsløb: Flere bud på en ny fremtid for Thisteds gamle stadion

Nu skal politikerne beslutte den fremtidige anvendelse for Landlyst Stadion

Seniorboliger, grønt rekreativt område med eller uden idræts- og fritidsfaciliteter, eller et vandrehjem. Det er nogle af anvendelsesmulighederne for det 18.250 kvm store område.Foto: Henrik Louis

Seniorboliger, grønt rekreativt område med eller uden idræts- og fritidsfaciliteter, eller et vandrehjem. Det er nogle af anvendelsesmulighederne for det 18.250 kvm store område.Foto: Henrik Louis

THISTED:Alt virkede let og ligetil, da partierne bag forliget om Thisted Kommunens 2020-budget skrev under på en budgetbemærkning om at undersøge om det 18.250 kvadratmeter store Landlyst Stadion kan anvendes til bebyggelse - og om indtægterne fra et eventuelt salg af området kan finansiere en renovering af Søbadet.

Den del af forligsteksten har vist sig mere problematisk end tænkt. Der er endnu ikke truffet politisk afgørelse om, hvad det gamle stadion, som i en lang årrække ikke har været brugt til organiseret idræt, skal bruges til - hvis det ikke skal bruges til bebyggelse.

Nu starter en ny runde i den politiske debat om sagen. Mandag går kommunens udvalg for klima, miljø og teknik som det første på banen for at drøfte, hvordan sagen kan landes.

Fire bud på fremtiden

Høringssvarende efter debatfasen skitserer fire muligheder for fremtiden for Landlyst Stadion:

Grønt, rekreativt område.

Rekreativt område med motions- og fritidsaktiviteter

Seniorboliger

Vandrehjem

Denne gang med afsæt i høringssvarene fra en debatfase i marts med det formål at give politikerne et grundlag for at beslutte, hvad stadion skal eller kan bruges til - hvis det ikke skal bebygges som antydet i forligsteksten.

Debatfasen kastede 14 høringssvar af sig - heraf to i form af underskriftsindsamlinger. Svarerne anviser fire forskellige forslag til fremtidig anvendelse af stadion.

246 personer har skrevet under på, at de ikke ønsker stadion bebygget, men bevaret som rekreativt område.

210 personer har sat deres underskrift på et forslag om at bibeholde stadion som grønt område med idræts- og fritidstilbud, i et tredje forslag skal der opføres vandrehjem med adgang til boldbaner, og endelig ønsker tre forslag, blandt dem et fra Thisted Bolig, at udnytte området til byggeri af seniorboliger i tilknytning til et rekreativt areal på en del af området.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Mikkel Hansen er sygemeldt med symptomer på stress
Luk