Regler er regler: Nødvendig ændring for Hanstholm Havn

- Da beslutningen om udvidelsen blev truffet omkring 2014, var det klart for alle, at der ville komme en periode, hvor det var nødvendigt at trække på havnens kassekredit, indtil der var skabt de forventede ekstra aktiviteter og indtægter, siger fhv. borgmester Ulla Vestergaard (S)

Hun var næstformand i bestyrelsen for den daværende kommunale selvstyrehavn fra begyndelsen af 2018 til begyndelsen af 2022, hvor hun blev afløst af Jens Kr. Yde. Det var i Ulla Vestergaards bestyrelsesperiode, at havneudvidelsen blev færdig og havnen skulle begynde at betale af på lånene til den.

To paragraffer

I den sammenhæng er der to vigtige forhold. Det ene er beskrevet i Havnelovens paragraf 9, stk. 16, hvor der står, at "en kommunal selvstyrehavn skal overgå til at være kommunal havn, når den i fem på hinanden følgende år har haft et negativt driftsresultat efter renter, men før afskrivninger".

Det andet er beskrevet i "Bekendtgørelse om kommuners låntagning og meddelelse af garantier mv." I bekendtgørelsens paragraf 9, stk. 2 står, at kassekreditten i et kommunalt ejet selskab, som Hanstholm Havn var frem til årsskiftet 2022-23, "maksimalt må andrage 125 kr. pr. indbygger". Det vil i runde tal sige cirka 5,5 mio. kroner. Da havnen med udgangen af 2022 blev til en kommunal havn, var kassekreditten på 63 mio. kroner.

Da beslutningen om havneudvidelsen blev truffet, lå der også planer for havnens økonomi og forretningsudvikling, men dengang kunne ingen forudse konsekvenserne af Brexit og efterfølgende af corona - og en krig i Ukraine, siger Ulla Vestergaard. Foto: Hanstholm Havn

Efter kommunens overtagelse af havnen har det forhold været genstand for debat. Hvorfor gjorde den daværende bestyrelse ikke noget?

- Da beslutningen om havneudvidelsen blev truffet, lå der også planer for havnens økonomi og forretningsudvikling. De var en del af det samlede beslutningsgrundlag - og dengang kunne ingen forudse  konsekvenserne af Brexit og efterfølgende af corona - og en krig i Ukraine. Og heller ikke risikoen for at komme i karambolage med bestemmelserne i lånebekendtgørelsen, siger Ulla Vestergaard.

Hen over årsskiftet 2018-19 blev den daværende havnebestyrelse opmærksom på udfordringerne med kassekreditreglen, forklarer Ulla Vestergaard.

To års frist ikke nok

- Der blev taget handling. Blandt andet fik vi en frist på to år til at bringe havnens kassekredit i overensstemmelse med lånebekendtgørelsen. Fristen skulle blandt andet bruges til at forbedre havnens drift og skabe indtjening, men vi måtte erkende, at det ikke var muligt at opnå det på to år, inden fristen udløb 31. december 2022. Selv med en målrettet satsning på at skabe nye forretningsområder med afsæt i grøn omstilling, ville det tage mindst tre til fem år at skabe resultater og overskud, siger Ulla Vestergaard.

 - Den bestyrelse, jeg var en del af, reagerede, da der opstod problemer med at overholde lånebekendtgørelsen. Vi fik mere tid, men ikke tid nok til at finde løsninger. Da det stod klart, kom indstillingen fra den nye havnebestyrelse om, at lade havnen ændre status fra selvstyrehavn til kommunal havn, siger Ulla Vestergaard og tilføjer, at der også var opmærksomhed på problemerne med at leve op til bestemmelserne i Havnelovens paragraf 9 stk. 16. 

- Lånebekendtgørelsen var vore ene udfordring, den anden var at leve op til bestemmelsen i havneloven. Nu har kommunen overtaget havnen, fordi den skal udvikles til det, der var tænkt med udvidelsen. Der er muligheder for at realisere nye og store projekter på andre forretningsområder end før, fordi der nu ageres indenfor andre regler og disponeres anderledes frit, når vi ikke længere står med ryggen mod muren i forhold til paragraffer i en lov og i en bekendtgørelse.