Vestervig

Rektor for kirkemusikskole stopper

Vestervig Kirkemusikskole skal have ny leder

Tine Fenger Thomsen stopper efter knap syv år som rektor for Vestervig Kirkemusikskole.
Tine Fenger Thomsen stopper efter knap syv år som rektor for Vestervig Kirkemusikskole. Arkivfoto: Bo Lehm

VESTERVIG: Vestervig Kirkemusikskole, med afdelinger i Aalborg og Aarhus, skal have ny leder.

Tine Fenger Thomsen, der har været rektor for kirkemusikskolen gennem knap syv år, stopper pr. 1. december.

Hun har valgt at genoptage sit virke både som pianist og organist, og tiltræder en stilling som organist ved Sunds Kirke, oplyser hun i en pressemeddelelse.

Samtidig planlægger hun en udgivelse, ligesom hun vil arbejde mere aktivt med en konsulentvirksomhed, kirkekonsulenterne.dk.

Tine Fenger Thomsen er, sammen med sin mand, arkitekt Asger Thomsen, flyttet fra Thisted til Sejs ved Silkeborg, hvor de begge er kommet tættere på familien.

Vestervig Kirkemusikskole blev oprettet i 1980 og er i dag en af tre kirkemusikskoler, der uddanner organister og kirkesangere.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden