Retssag mod 'kvotekonge' får konsekvenser: Stopper firma-overtagelse
Revision Limfjord overtager alligevel ikke Thyborøn-firmaet MC Revision
Opdateret kl. 22:41
THISTED: En retssag mod en af de såkaldte kvotekonger i dansk fiskeri betyder nu, at revisionsfirmaet Revision Limfjord ikke som planlagt overtager MC Revision fra Thyborøn.
Det meddeler Karsten Mørkholt, administrerende direktør i Revision Limfjord, fredag aften i en pressemeddelelse.
Planerne om forretningsovertagelsen blev meddelt i maj i år, men de planer er opgivet, efter at NORDJYSKE Medier tidligere på ugen kunne fortælle, at MC Revision og en af indehaverne, Jørgen Riise, også er tiltalt i en kommende straffesag om kvotefusk den nordjyske storfisker Henning Kjeldsen i centrum.
Siden tiltalen mod MC Revision og dennes ene ejer, Jørgen Riise, blev rejst ultimo juni, har MC Revision og Revision Limfjord været i tæt dialog om overdragelsesaftalen.
- Begge parter er overraskede over tiltalen, og Revision Limfjord har valgt ikke at gennemføre overdragelsen som planlagt. Det har resulteret i, at vi 6. august internt har meldt ud, at Revision Limfjord ikke kommer til at gennemføre en overdragelse pr. 1. oktober 2020 på grund af den verserende sag, oplyser Karen Mørkholdt i pressemeddelelsen.
MC Revision og Revision Limfjord vil dermed fortsætte som to selvstændige virksomheder som hidtil – også efter 1. oktober, fastslår hun.
Karen Mørkholt ønsker ikke at forholde sig til straffesagen mod Henning Kjeldsen, MC Revision og Jørgen Riise.
- Den verserende sag ikke har noget med Revision Limfjord at gøre, konstaterer hun.
MC Revision og de to indehavere Jørgen Riise og Martin Christensen blev i december 2018 straffet med kæmpebøder af Revisornævnet for at have haft ulovligt tætte relationer til en anden af Danmarks ukronede kvotekonger, vestjyske John-Anker Hametner Larsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.