Rift om mølle-andele
8476 andele til 2000 kroner stykket er gået som varmt brød
Opdateret kl. 08:42
HANSTHOLM: Siden begyndelsen af oktober måned og frem til 30. november har man kunnet byde ind på de 8476 andele, som udgør 20 procent af den samlede investering i de tre nye møller i Hanstholm. Andelene koster 2000 kroner stykket, og salget er gået over stok og sten.
- Det er simpelthen gået fremragende, siger Henrik Steen-Knudsen, der er projektleder hos GPP Vind.
Han melder total udsolgt, og at der nærmest er venteliste.
Køberne får besked i den kommende uge, men inden da skal personerne tjekkes.
- Vi skal jo være sikre på, at det er reelle personer og ikke fiktive, men det tror jeg nu ikke, at der er, siger Henrik Steen-Knudsen.
Han pointerer, at alle, som har ønsket det, får muligheden for at få en andel.
- Vi starter simpelthen med at dele ud fra bunden af - helt til vi når 8476 andele, siger Henrik Steen-Knudsen.
Han fortæller, at salget er gået meget nemmere end beregnet.
- Men det skyldes jo bare, at det er et godt projekt, siger Henrik Steen-Knudsen.
De tre 150 meter høje vindmøller forventes at stå klar til nytår, men det afhænger af vind og vejr. De skal dog være oppe seneste 1. februar 2018, da der midt i februar indtræder nye afregningsregler. De solgte andele bliver samlet i én mølle.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.